Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/02-06   -   Pressemeddelelse

Kvartalsanalyse februar 2006

Resume fra Experian A/S's kvartalsanalyse:

240.000 nye virksomheder etableret på 5 år
36% af de danske virksomheder er i dag under 6 år gamle. Der er etableret mere end 240.000 nye virksomheder i de seneste 5 år, når man ser bort fra filialer og SE-enheder. Det er rekordhøjt.

Nettotilgangen af virksomheder fra 2001 til 2005 lå på 33.500
Selv om etableringslysten har været høj, så er den faktiske nettotilgang af virksomheder i Danmark kun på 33.500. Mange af de nystartede virksomheder klarer ikke skærene og må lukke igen.

Etableringslysten er markant højere øst for Storebælt
Det er især øst for Storebælt at der etableres mange nye virksomheder. Københavns kommune etablerede således brutto 71% flere nye selskaber i forhold til antallet af aktive virksomheder i kommunen i 2001. Også nettotilgangen har været størst i København, med en aktiv virksomhedsmasse, der steg med mere end 10.000 enheder.

Det er især nye selskaber der trækker væksten
Selv om den samlede nettotilvækst lå på 33.500, så var der i samme periode en nettotilvækst af selskaber på hele 43.500, hvilket betyder at andelen af selskaber i forhold til andre virksomhedstyper, er steget og der reelt har været en tilbagegang for øvrige virksomhedstyper.

Faldende antal jobskabende virksomheder
De mange nye virksomheder, har imidlertid ikke betydet at vi har fået flere jobskabende virksomheder. Antallet af virksomheder med mere end 1 ansat, er nemlig faldet med ca. 10.500 i forhold til 2001 og med godt 1.200 i forhold til 2004.

Danmarks næststørste branche er i dag "et holdingselskab"
Selv om de primære erhverv stadig fylder godt i det danske virksomhedslandskab, så er finansielle og ikke finansielle holdingselskaber i dag den hurtigst voksende og efterhånden største branche.

Generel udvikling af det danske erhvervsliv:

Bedre sundhedstilstand hos de danske selskaber
Sundhedstilstanden for de danske selskaber er forbedret i de seneste 3 måneder. Dog var der en svag stigning i andelen af selskaber med konkursretning. Andelen med underskud faldt med 0,8 procentpoint og andelen med angrebet egenkapital med 0,1 procentpoint.

Konkurserne steg de seneste 3 måneder
De seneste 3 måneder er der sket en stigning i antallet af konkurser, sammenlignet med samme periode året før. Det skyldes især et rekordhøjt antal konkurser i december måned. På årsplan er der dog fortsat tale om et svagt fald i de samlede konkurser.

Læs hele analysen på http://www.experian.dk/Home/Nyheder/analyse.aspx

Relevant information

http://www.experian.dk/Home/Nyheder/analyse.a


Pressekontakt


Firma

Experian
Lyngbyvej 2
2100 København Ø, Danmark

  22 82 15 78 / 20 34 39 77

http://www.experian.dk

Modtag nyheder fra Experian på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire