Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/11-06   -   Pressemeddelelse

Experian: Branchebarometeret november 2006

Experian A/S har siden 1. april 2006 analyseret 104 brancher, og rangeret brancherne efter et pointsystem, der bygger på forskellige væsentlige nøgletal og vækstrater.

Oversigten viser de 10 bedste og 10 ringeste brancher på 5 nøgletal, 4 vækstrater og den økonomiske sundhedstilstand, samt en totaloversigt over de generelt bedste brancher (Supertallet) og de bedste vækstbrancher (Supervæksttallet).

Detailhandelen drøner af sted!

Dansk detailhandel har fuld speed på væksten. Sammenlignet med andre hovedbrancher viser de danske detailbutikker den højeste andel af selskaber med vækst i både omsætning og indtjening. I 2001/02 lå Detailhandelen i bud med den laveste andel af selskaber med vækst. Top 10 listerne er da også i høj grad præget af flere interessante Detailbrancher.

Voldsom vækst i indtjeningen

Den generelle udvikling i vækstraterne, viser at indtjeningen i de danske virksomheder stiger som aldrig før. Selv om væksten i omsætningen kun lige har nået niveauet fra 1998 og 2001, så nåede væksten i indtjeningen op på lige under 20 pct. for den primære drift og hele 35 pct. for den ordinære drift. Det er de højeste vækstrater der er set i hele opgørelsesperioden siden begyndelsen af 1998.

En rigtig Materialist har ikke underskud

Kun 4,2 pct. af de danske Materialister, der opererede som selskaber, havde i oktober 2006 underskud. Det er markant lavere end nr. 2 på listen, Revisorerne, hvor 13,4 pct. havde underskud. Til sammenligning var gennemsnittet for alle danske brancher 22,8 pct.

Jern & Metalindustrien topper

Vinderen blandt de 104 brancher der er analyseret, når det gælder den generelle økonomiske tilstand (Supertallet) blev Metal - Råvarer & Halvfabrikata, der opnåede 918 point i konkurrencen. Nr. 2 blev Savværker, Trælast & Byggemarkeder, der sammen med netop Materialisterne scorede 911 point. Dårligst klarede Bogbinderierne sig med en pointhøst på bare 67.

Vikarbureauer og Ejendomsmæglere bedst til vækst

Ud af 1200 mulige point scorede Vikarbureauerne 1115 point, hvilket måske ikke undrer så meget. Netop den gode beskæftigelsessituation i Danmark, har både betydet stor vækst til Vikarbureauerne. Ydermere er der også dukket mange nye op. For 5 år siden var der omkring 100 Vikarbureauer i Danmark, som opererede som selskaber. I dag er der næsten 250, hvilket selvfølgelig også betyder at der er flere om at dele det lukrative marked for formidling af arbejdskraft. Ejendomsmæglerne har ligeledes i en årrække haft så meget gang i handlerne, at de tager en flot 2. plads med hele 1110 point. Værst gik det for Radio & TV grossisterne & Fabrikanterne, der bare scorede 83 point.

Læse hele analysen ved at følge linket herunder.

Relevant information

http://www.experian.dk/Home/Nyheder/Analyse.a


Pressekontakt


Firma

Experian
Lyngbyvej 2
2100 København Ø, Danmark

  22 82 15 78 / 20 34 39 77

http://www.experian.dk

Modtag nyheder fra Experian på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire