Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/09-14   -   Pressemeddelelse

Telebranchen vil lære kunderne at kende

Bedre beslutninger, mere viden om kunderne og større effektivitet gennem systematisk brug af data er hovedprioriteter, når telebranchen evaluerer sig selv i en international undersøgelse fra analysevirksomheden Experian

Dagens mobilforbrugere har tårnhøje forventninger til deres teleselskab og forventer ikke kun beslutninger her og nu, men præcis og personlig service.
Udfordringen skildres i en international undersøgelse blandt ledende medarbejdere i telebranchen, gennemført af data- og analysevirksomheden Experian. Undersøgelsen peger på, at der er behov for en mere effektiv udnyttelse af data for at sikre indtjeningen i det konkurrenceprægede marked. Beslutningsprocesser skal forbedres, indsatsen målrettes de attraktive kunder og arbejdsgange effektiviseres for at opnå succes og øge indtjeningen.

Her gør det ondt
Undersøgelsen blev gennemført blandt 80 ledende medarbejdere i 40 teleselskaber i Europa, USA og Rusland. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført for et år siden, og resultaterne er nu sammenlignet for at identificere de vigtigste tendenser.
· Antallet af respondenter, der peger på øget operationel effektivitet som en vigtig prioritet, er steget med 186 % i forhold til 2013, mens monitorering af data som vigtig prioritet er steget med 40%
· Når respondenterne bliver spurgt, hvad der vil gavne deres forretning mest, nævner 36 % kvalitets-forbedring af virksomhedens beslutningsprocesser.
· Næsten halvdelen (48 %) påpeger, at en forudsætning for at levere en god multi-channel oplevelse til kunderne, er at vide præcis, hvilke kunder, der ønsker at engagere sig og hvornår.
· Adspurgt hvilke fordele en analytisk tilgang vil kunne tilføre teleselskaberne, svarer et overvældende flertal (72%), at det kan hjælpe med at identificere de rigtige kunder.

Bedre indtjening - bedre service
I en kommentar til undersøgelsen siger chefen for Experians EMEA sektion for Telcos & Utilities, Luis Garavito:
"At bruge de rigtige data og analyser er selve kernen i mange af de udfordringer, branchen slås med. Televirksomhederne opererer i et miljø, hvor forventningerne er høje, beslutninger skal være øjeblikkelige, og hvor der er meget lidt plads til fejltagelser. På samme tid forventer kunderne i stigende grad at modtage personlig service. "
"Telebranchen er derfor nødt til at udnytte sine data langt mere effektivt til intelligente beslutninger, der forbedrer virksomhedens resultater - og på samme tid skabe en langt bedre kundeoplevelse," konkluderer Luis Garavito, der for nylig var formand for den Internationale Telecom konference i Rom.


TEKST TIL BOKS:
Experian og teleselskaberne
I øjeblikket hjælper Experian godt 100 internationale teleoperatører med at finde, erhverve og administrere kunderelationer. Experian hjælper blandt andet teleselskaberne med:
· Kreditvurdering
· Risiko
· Opdatering og deling af data, der identificerer, når kunderne får nyt navn eller ny adresse.
· Brug af data fra mobile enheder som led i forebyggelse af svindel.
· Nationale indsatser for bekæmpelse af svindel.

OM EXPERIAN
Experian er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller, der leverer data og analyseværktøjer til kunder i hele verden. Koncernen hjælper virksomheder med at styre kreditrisiko, forhindre svindel, målrette markedsføring og automatisere beslutningsprocesser. Experian hjælper også enkeltpersoner til at kontrollere deres kreditscore og beskytte dem mod identitetstyveri.
Experian plc er noteret på London Stock Exchange (EXPN), og er en del af FTSE 100-indekset. Den samlede omsætning finansåret 2014 var 4,8 mia. USD. Experian beskæftiger 16.000 mennesker i 39 lande og har hovedkvarter i Dublin, Irland, med operative hovedkvarter i Nottingham (UK), Californien (USA) og São Paulo (Brasilien).


Relevant information

Experian survey: Trends i telekommunikationsbranchen 2014

Pressekontakt


Firma

Experian
Lyngbyvej 2
2100 København Ø, Danmark

  22 82 15 78 / 20 34 39 77

http://www.experian.dk

Modtag nyheder fra Experian på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire