Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/07-14   -   Pressemeddelelse

StockonDeals og Dachser i nyt strategisk samarbejde

Den tyskejede, globale virksomhed skal levere logistikydelser til StockonDeals brugere indenfor non-food segmenterne.

StockonDeals.com er den første pan-Europæiske online auktionsplatform, der faciliterer handel med overskudsvarer mellem købere og sælgere.

Partnerskabet med Dachser markerer et vigtigt skridt i retningen af StockonDeals' vision om at skabe en helt ny og global infrastruktur for handel med overskudsvarer og -kapacitet for professionelle på online platformen. En vision, der bl.a. skal nås gennem stærke strategiske partnerskaber og et aktivt netværk af brugerne på platformen.

StockonDeals er en omkostnings- og ressourcebesparende måde at afsætte og købe overskudsvarer på. "De vigtigste features som vores kunder sætter pris på, er muligheden for at undgå kanalkonflikter, når varerne skal sælges, kombineret med den sikre betalingsproces og den ressourcebesparende proces for alle parter. Derfor er en stor del af vores kunder også velkendte Europæiske brands og retailers" siger adm. dir. Birthe Udsen.

"I øjeblikket er vi ved at ændre måden overskudsvarer handles på, også på tværs af landegrænser. En væsentlig del af dette er logistikken. Det skal være nemt at beregne transportomkostninger og få varerne leveret - også selv om de på samme tid skal leveres til flere forskellige byggemarkeder i forskellige lande, direkte fra sælgers lager. Alt skal kunne foregå i én sammenhængende og ressourcebesparende proces. Det opnår vi ved at kombinere vores ydelser på platformen. Dachser er globalt markedsledende når det gælder intelligent logistik indenfor især DIY området. Vi er derfor glade for at vores brugere nu får direkte adgang til disse ydelser og kompetencer".

"Der er ingen tvivl om at måden at handle på indenfor B-to-B er ved at ændre sig. Online er med sin naturlige globale rækkevide og hurtige tilpasningsevne en del af denne forandring. Det er en udvikling vi forventer vil accelerere betydeligt og det har StockonDeals og deres brugere også set. Processerne bliver både kortere og mere forenklet. Det glæder vi os til at være en del af" siger Arne B. Norsk, Business Development Manager Nordic, Dachser.

De to virksomheder planlægger flere fælles initiativer som kunderne kan have fordel af.

Om Dachser:
DACHSER, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.
Virksomheden leverer intelligente logistikydelser globalt og har især fokus på DIY markedet. Dachser har 24.900 ansatte og 471 filialer over hele verden og omsætter for EUR 4,99 mia. Mere information på www.Dachser.com eller www.Dachser.dk

Om StockonDeals:
StockonDeals er en danskejet B-to-B onlineplatform, der blev lanceret i 2014. Virksomheder fra 18 lande er i dag brugere af platformen, som har særligt fokus på DIY. Virksomheden er privatejet med Capnova som medinvestor og har modtaget yderligere funding fra EU. Mere information på www.stockondeals.com

Billeder


Pressekontakt

Birthe Udsen
  +45 51 37 69 11

Firma

StockonDeals
Skovvejen 11
8000 Aarhus C, Danmark

  51 37 69 11
  51 37 69 11

www.stockondeals.com

Modtag nyheder fra StockonDeals på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.