Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/03-16   -   Pressemeddelelse

Stor stigning i salget af fabriksrenoverede telefoner

Med en stigning på 37 procent over de sidste 12 måneder oplever MyTrendyPhone et boom i salget af fabriksrenoverede telefoner. Ekspert mener, at prisen og kvaliteten er de primære årsager bag stigningen.

Prisskiltet på nye, avancerede smartphones kan virke overvældende for mange potentielle kunder. De samme penge rækker til en kvalitetscykel eller en veludstyret laptop, og nu viser det sig, at en stor del af danskerne kigger efter billigere løsninger. Hos MyTrendyPhone, en af Europas største leverandører af mobiltilbehør, oplever man en massiv stigning i salget af fabriksrenoverede telefoner. Silvan Popovic, direktør for MyTrendyPhone, mener, at der er flere årsager til den stigende efterspørgsel, men at en af de bærende faktorer er prisen.

- Vi oplever, at mange kunder vælger fabriksrenoverede telefoner på grund af prisen. Ved at købe en fabriksrenoveret telefon sparer man omkring 20% i forhold til at købe en helt ny. Desuden ser telefonerne ikke slidte ud, og har ingen softwareproblemer, så på den måde får man mere ud af det, end hvis man for eksempel køber en brugt telefon, der kan være slidt og have fejl, pointerer Silvan Popovic.

Fabriksrenoverede telefoner adskiller sig fra brugte telefoner i høj grad. Mens en brugt telefon sælges videre som den er, og uden behandling af slid, skal en fabriksrenoveret telefon testes, repareres om nødvendigt, rengøres samt blive leveret med et garantibevis på samme måde, som en spritny telefon.

Foretrækker ældre modeller

Da MyTrendyPhone introducerede salget af fabriksrenoverede telefoner i 2013, var det blandt andet på baggrund af, at kunderne efterspurgte flere tilbud på mobiltelefoner, samtidigt med at der var en større efterspørgsel på fabriksrenoverede telefoner på det danske marked. Mens prisen naturligvis er en væsentlig faktor i det stigende salg, mener Silvan Popovic også, at nogle kunder simpelthen foretrækker formen og holdbarheden på de ældre modeller. Iblandt de bedst sælgende telefoner er de populære Apple-telefoner iPhone 4s, 5 og 3GS, mens den noget ældre Nokia 3310 også er et hit blandt de nostalgiske købere.

- Det er ganske normalt, at nogen for eksempel foretrækker størrelsen og formen på en iPhone 4s frem for en iPhone 6s, der er mere uhåndterlig, siger Silvan Popovic og uddyber, hvordan MyTrendyPhone oplever, at kunderne generelt virker meget tilfredse med deres køb af fabriksrenoverede telefoner.

- Selvom vi også har med lidt ældre mobiltelefoner at gøre, modtager vi stadig rigtig positiv feedback fra de kunder, der køber fabriksrenoverede telefoner, da de oplever, at deres telefoner er meget holdbare og pålidelige, hvilket måske kan være en kundes største bekymring, når man køber noget, der ikke er spritnyt, forklarer Silvan Popovic.

Salget af fabriksrenoverede telefoner har været så stort, at nogle af dem på nuværende tidspunkt ikke er på lager. Telefonerne samt andet mobiltilbehør kan købes online på MyTrendyPhone.dk.

MyTrendyPhone med dansk hovedkvarter i Hillerød er blandt Europas største leverandører af mobiltilbehør og omsætter årligt for over en kvart milliard. Virksomheden, der blev grundlagt i 2004, er i dag repræsenteret i et dusin europæiske lande.

Billeder


Pressekontakt

Stephen Netuka
International PR Consultant
  22994575
  22994575

Firma

MyTrendyPhone ApS
Frydenborgvej 27C
3400 Hillerød, Danmark

  70 20 69 46

www.mytrendyphone.dk

Modtag nyheder fra MyTrendyPhone.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.