Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/07-14   -   Pressemeddelelse

Handelsbanken i Roskilde topper i kundetilfredshed

Handelsbanken i Roskilde ligger godt til i forhold til samtlige banker i hele landet, fastslår erfaren analyseekspert i en kommentar til resultaterne af en landsdækkende måling af bankkunders tilfredshed

I den finansielle sektor har ingenting været normalt siden finanskrisen satte ind i 2008, og kunderne har de seneste år oplevet mange både frivillige og ufrivillige bankskift.

- Med så store ændringer i markedet er det væsentligt at skille sig ud som den positive oplevelse, når kunderne er kommet ind i vores bank. Det siger den lokale direktør for Handelsbanken, Stig Teilman, i en kommentar til en landsdækkende undersøgelse af kundernes tilfredshed med deres pengeinstitut.

Bedre til både private og erhvervs kunder
Det er analysefirmaet EPSI Danmark, der i første kvartal i år har gennemført en undersøgelse af kundernes tilfredshed med deres bank. Her er Handelsbanken på landsplan og lokalt blevet målt op mod tre andre banker og en pulje af mellemstore pengeinstitutter.

- Tallene viser helt tydeligt, at Handelsbanken i Roskilde gør noget, som kunderne værdsætter. Både på privatmarkedet og på erhvervsmarkedet har Handelsbanken som helhed en bedre kundetilfredshed end de store banker på det danske marked. Dertil skal lægges, at Handelsbankens filial i Roskilde gør det bedre end de fleste andre filialer i Handelsbanken. Så der er altså tale om virkelig flotte tal for Handelsbanken i Roskilde, udtaler Voice of Customer-ekspert Lars Huge fra Huge Consulting ApS i en kommentar til undersøgelsen.

- Bankprodukter er principielt meget ens uanset bank. Derfor skal man huske på, at det i høj grad er medarbejderen bag disken, der er afgørende for om en kunde er tilfreds med banken. Derudover kommer den generelle opfattelse i lokalområdet, hvor banken kan gennemføre en række aktiviteter for at skille sig positivt ud, siger Lars Huge.

Lokal forankring
Det er netop, hvad Handelsbanken i Roskilde har gjort. Handelsbankens Erhvervsskolepris på 10.000 kroner er et af de initiativer den lokale bankfilial har igangsat. Prisen uddeles årligt i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, Slagteriskolen og Roskilde Handelsskole og går til en elev, der ikke kun fagligt, men også socialt skiller sig ud.

- Det faktum, at vi i Handelsbanken ikke arbejder med salgsmål og budgetter er for mig at se den absolut primære drivkraft. Det giver medarbejdere, som er meget dedikerede og fokuserede på at give kunderne en god service. Jeg er sikker på, at vi sammen kan holde det høje niveau for kundetilfredshed. Derved har vi gode muligheder for fortsat at ekspandere og få en endnu stærkere forankring i Roskilde, fastslår Stig Teilman.

Den svenske storbank har netop offentliggjort sit halvårsregnskab. Endnu en gang er bundlinien positiv med en vækst på 26% i forhold til samme periode sidste år. Og mens mange andre banker lukker filialer, så har Handelsbanken alene i år åbnet to nye filialer i Danmark, hvilket bringer det samlede antal op på 57. Den ene ligger i Roskilde og gør det altså - i følge kunderne - rigtig godt.

Billeder


Pressekontakt

Stig Teilman
Direktør, Handelsbanken, Roskilde filial
  44562070
  27799237
Lars Huge
Direktør, Huge Consulting - Allegiane Certified VOC Professional
  23 31 56 06

Firma


Industrivej 20, 1. th.
4000 Roskilde, Danmark


http://www.handelsbanken.dk/roskilde

Modtag nyheder fra Handelsbanken Roskilde på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.