Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/02-15   -   Pressemeddelelse

Fleksibelt samarbejde om procesoptimering gjorde udslaget

Prisen var ikke det vigtigste kriterium, da L'Oréal skulle have en ny logistikpartner i Norden. Det var en specialoperatørs sans for løbende procesoptimering i et direkte og tæt samarbejde med kunden, der blev starten på et tæt samarbejde om specifikke lager- og logistikopgaver hos den nordiske del af den verdensomspændende kosmetikgigant

I kølvandet på finanskrisen har flere store virksomheder - fra producenter til grossister - valgt at satse 100 procent på at fokusere på kerneforretningen og outsource hele eller dele af logistikfunktionen til en ekstern samarbejdspartner. Det har naturligvis været godt nyt for logistikbranchen, der til gengæld konkurrerer indbyrdes og arbejder hårdt med lave omkostninger og høj fleksibilitet for at styrke deres konkurrencedygtighed.

Alle trends peger i retning af fleksibilitet og kvalitet som nøgleparametre i branchen, men nok så vigtigt er den løbende procesoptimering, der ofte er en overset faktor. Det var for eksempel et vigtigt krav for L'Oréal, der for tre år siden lagde en betydelig del af koncernens lager og logistik inden for display- og ompakningsaktiviteterfor hele Norden i hænderne på Greve-virksomheden LogistikKompagniet, der leverer bemandingsløsninger og konsulentydelser til lager- og logistikopgaver i både den offentlige og den private sektor over hele landet.

Gazellevirksomhed fik opgaven
LogistikKompagniet er ikke verdens største i branchen, men vinderen af Børsens Gazellepris sidste år har en målsætning om at vokse betydeligt i de kommende år. Det samme har kosmetikgiganten, der ligesom den danske samarbejdspartner er interesserede i effektiv lagerhåndtering og hurtig, knivskarp distribution til tiden. Det kræver, at man hele tiden tænker smartere og løbende effektiviserer rutinerne, så man også ad den vej holder driftsomkostningerne nede. Det vigtigste er imidlertid, at logistikbranchen produktudvikler, mens man arbejder. Det mener Panagiotis Georgopoulos, der er Nordic Subcontracting Manager i L'Oréal.

- Det er kendetegnende for LogistikKompagniet, at de er meget opsatte på hele tiden at forbedre og effektivisere, hvilket er meget vigtigt for os. Vi kan ikke have en statisk leverandør, men vil have en partner, som løbende interesserer sig for processen og dermed genererer forbedringer. LogistikKompagniet venter ikke nødvendigvis på, at L'Oréal sætter nye standarder på et eller andet niveau. De arbejder proaktivt, så vi rent faktisk også kan lære noget af dem, siger Panagiotis Georgopoulos.

Innovation i fællesskab
Med det stigende behov for innovative løsninger i både skønhedsindustrien og transport- og logistikbranchen, har L'Oréal og LogistikKompagniet fundet en fælles platform for innovation, hvor de henter inspiration hos hinanden. og ifølge Panagiotis Georgopoulos har L'Oréal aldrig oplevet, at der har været problemer med kvaliteten i det arbejde, som logistikfirmaet har udført for dem.

Selvfølgelig spiller prisen en rolle, det indrømmer han gerne. Men det er ikke det eneste, man ser på i L'Oréal gruppen, når man skal vælge samarbejdspartner. Pointen er, at man i fællesskab kan udvikle de mest kost-effektive løsninger.

- Det er et sensitivt område, specielt fordi L'Oréal er en stor gruppe, der arbejder med mange små og mellemstore virksomheder. Alle har vi det til fælles, at vi skal være leve- og bæredygtige i alt, hvad vi foretager os. Derfor kigger vi på Cost Efficiency, men kun gennem optimering af processerne sammen med dem, som vi arbejder sammen med. Det kan være risikofyldt kun at gå efter en bedre pris, da det presser de ansatte eller kvaliteten og måske sikkerheden for de ansatte, og dette er definitivt ikke, hvad vi vil, siger Panagiotis Georgopoulos.

Løbende procesoptimering
Han tilføjer, at L'Oréal prøver at være så effektive som muligt i den måde, man arbejder sammen med gruppens partnere på og den måde, som de samarbejder indbyrdes på.

- Derfor foregår alt gennem optimering af, hvordan vi arbejder, hvordan vi opsætter vores produktionslinjer, hvordan vi har vores inbound flow og ekspeditionsflow. Det samme gælder opbevaringsdelen, hvor vi ser på, hvordan vi kan udveksle de nødvendige informationer på en bedre måde, bl.a. ved et effektivt og opdateret VMS-system. Vi opnår udelukkende resultater ved, at de virksomheder, som vi samarbejder med, skræddersyer deres måde at arbejde på ud fra vores behov. Optimerer vi den løbende proces sammen, kan vi dermed blive endnu mere attraktive på priserne. Derfor har vi tillid til, at vi kan nå det optimale resultat sammen med en virksomhed som LogistikKompagniet, siger Panagiotis Georgopoulos

Plus en stærk CSR-profil
LogistikKompagniet er en ganske ung virksomhed. Den blev etableret i 2009 og vil ikke kun være den bedste leverandør af fleksibel in-house lagerservice, men også gøre en forskel i forhold til de mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har L'Oréal også kigget på virksomhedens CSR-profil.

- Vi vælger ikke spontant en samarbejdspartner. Vi går efter virksomheder, der følger det samme etiske regelsæt og standarder som L'Oréal. Det er vores måde at gøre forretning på og sådan skal det være for alle, vi samarbejder med. Kvaliteten i opgaveløsningen er vigtig, men vi lægger også afgørende vægt på social ansvarlighed. Jeg ved, at LogistikKompagniet har initiativer, der matcher vores. Derfor er de en Preferred Partner, fordi de lever helt og fuldt op til de strikse procedurer for udvælgelsen, som kommer fra vores hovedkontor, siger Panagiotis Georgopoulos.

Om L'Oréal
L'Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin portefølje på 28 internationale og meget forskellige mærker har virksomheden i 2013 nået en omsætning på 23 milliarder euros og beskæftiger 77.400 medarbejdere verden over. Som verdens førende beautyvirksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, hos Matas, i travel retail og med egne forretninger for visse mærker.

Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 3600 medarbejdere grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden og tiltrække en milliard forbrugere i de kommende år. L'Oréals nye bæredygtighedsmål pr 2020 `Sharing beauty with all´ definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde. www.loreal.com

Om LogistikKompagniet
LogistikKompagniet med hovedkontor i Greve leverer bemandingsløsninger og konsulentydelser til lager- og logistikopgaver inden for både den offentlige og private sektor over hele landet. Virksomheden blev etableret i 2009 og har 110 ansatte, mens ambitionen er at runde 500 medarbejdere i 2017.

Billeder


Pressekontakt

Carsten Moberg
Udviklingsdirektør
  +45 40 92 56 91
Catrine Eisenreich
Kommunikationsrådgiver, Lindskov Communication
  42 20 82 73

Firma

Logistikkompagniet ApS
Korskildelund 6
2670 Greve, Danmark

  7020 9016

www.logistikkompagniet.dk

Modtag nyheder fra Logistikkompagniet ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire