Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-14   -   Pressemeddelelse

LogistikKompagniet en af årets gazeller

Hvert år udarbejder dagbladet Børsen en liste over de hurtigst voksende danske virksomheder. Med på listen i år er lager- og logistikvirksomheden LogistikKompagniet, der har været i konstant vækst siden etableringen i 2009

Siden 1995 har Børsen årligt hædret danske virksomheder, som i løbet af de seneste fire år har formået at fordoble deres omsætning. I år har kåringerne netop fundet sted i Falkonersalen på Frederiksberg, hvor flere end 700 deltagere var samlet for at overvære HKH Kronprins Frederik sætte navn på landsvinderen blandt de 1513 gazellevirksomheder.

Gazelle-spring
Med i opløbet kunne man finde Greve-virksomheden LogistikKompagniet, der trods benhårde vilkår i en presset branche har været i konstant vækst siden etableringen i 2009. Således er virksomheden på kun fem år vokset til 110 medarbejdere, men det stopper ikke her. Ledelsen har en ambition om at runde 500 medarbejdere i 2017 og hvis gazelle-væksten fortsætter de næste år, ser det ud til, at de ambitiøse mål kan blive nået. Ifølge virksomhedens ledelse skal dette blandt andet ske ved hjælp af nyskabende koncepter og samarbejdsmodeller med kunderne, som markedet tydeligvis har taget så godt imod, at betegnelsen som gazelle er kommet i hus.

- Vi er utroligt glade for at modtage Børsens Gazelle-pris. Den er et flot symbol på vores kunders tillid og det hårde arbejde, vores medarbejdere har leveret siden starten i 2009. Men vi stopper ikke her. Vi har store ambitioner i LogistikKompagniet, og sammen med medarbejderne er vi enige om, at vi også går efter at blive gazelle næste år, siger adm. direktør Carsten Moberg med et lunt smil.

FAKTABOKS: Krav til gazellevirksomhed
· Selskabstype: A/S eller ApS
· Størrelse: Minimum 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kr. i bruttoresultat
· Regnskab: Virksomheden skal kunne præsentere fire hele årsregnskaber. I hvert regnskabsår skal der være positiv vækst. Omsætning eller bruttoresultat skal være fordoblet i løbet af de seneste fire år


Relevant information

Logistikkompagniet:
www.logistikkompagniet.dk


Billeder


Pressekontakt

Carsten Moberg
Udviklingsdirektør
  +45 40 92 56 91
Catrine Eisenreich
Kommunikationsrådgiver, Lindskov Communication
  42 20 82 73

Firma

Logistikkompagniet ApS
Korskildelund 6
2670 Greve, Danmark

  7020 9016

www.logistikkompagniet.dk

Modtag nyheder fra Logistikkompagniet ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire