Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-17   -   Pressemeddelelse

Super-studerende på CBS vinder SCM-pris



Med et rekordhøjt gennemsnit på 11,6 sikrede operations manager Penille Kryger sig den eftertragtede anerkendelsespris, der hvert år doneres af Logistikkompagniet til den, der opnår højeste gennemsnit på HD SCM

Penille Kryger fik ekstra meget opmærksomhed under den traditionelle dimittendreception for HD Supply Chain på CBS. Det skete, da hun modtog Logistikprisen på 10.000 kr. som anerkendelse for hendes arbejde med at dygtiggøre sig. Prisen er stiftet af Logistikkompagniet og gives til den studerende på HD-studiets Supply Chain Management-linie, der har opnået årets højeste gennemsnit.

Til daglig er Penille Kryger operations manager i shipping- og skibsredervirksomheden Ultrabulk A/S. Ved siden af jobbet i den internationale koncern har Penille Kryger med på tre år færdiggjort HD-studiet i Supply Chain Management., som hun afsluttede med årets højeste gennemsnit. Stolt og smilende modtog hun prisen.
- Jeg er meget glad og beæret over at modtage prisen og stolt af det endelige resultat. Det er en flot gestus, at Logistikkompagniet anerkender det hårde arbejde, som studerende skal udføre for at opnå et godt resultat.

Fortjener anerkendelse og respekt
Under afslutningen fik de studerende i samvær med deres familier overrakt diplomer ledsaget af festtaler af studieleder Aseem Kinra fra CBS samt adm. direktør Jan Dewald Hansen fra Logistikkompagniet ApS.

- Alle, der sætter sig et mål og når det, fortjener anerkendelse og respekt. HD-studiet er krævende og
foregår på højt niveau. Herudover tages det typisk ved siden af et fuldtidsarbejde og i en udfordrende balance med et familieliv. Derfor kræver det et stort skulderklap til de studerende, der søger at dygtiggøre sig, sagde adm. direktør Jan Dewald i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

I år var det således Penille Kryger, der vandt prisen, og som med sit snit på 11,6 ikke alene scorede årgangens højeste snit, men som også overgik sidste års prismodtager, der opnåede imponerende 11,2.

Et karrieremæssigt springbræt
Studieleder Aseem Kinra fra CBS udtrykker, at det altid er en fornøjelse at overrække diplomerne til årgangens afgangselever. For ham er det kulminationen på et forløb, der ikke alene er en uddannelse men også en forandringsproces for de studerende.

- Eleverne vil få en større faglig ballast og styrke deres kompetencer med helhedstænkning inden for de traditionelle funktioner af Supply Chain. De kommer som udgangspunkt selv med problemstillingen og får vejledning undervejs. De er nysgerrige. De er videbegærlige. De spørger. De undersøger. Kort sagt; de er meget engagerede i deres studie, fortæller Aseem Kinra.

Hvert år optages ca. 45-50 studerende på HD SCM. Aldersfordelingen på holdene spænder fra sidst i 20'erne til midt i 50'erne. Aseem Kinra oplever, at uddannelsen for mange er et karrieremæssig springbræt.
- Enten avancerer dimittenderne efterfølgende i de virksomheder, de er ansat i, eller også skifter de job, siger han.

Husbygger og nybagt mor
Ud over en flot præsentation arbejds- og uddannelsesmæssigt har Penille Kryger ved siden af studiet også fået sønnen Jonathan, der nu er syv måneder. Sammen med sin mand Nicklas Kryger, er parret ved at bygge hus i Roskilde, så de kan flytte ud af den nuværende lejlighed, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til småfolk. I forbindelse med overrækkelsesceremonien på CBS afslørede parret smilende, at prisen på de 10.000 kroner med stor sandsynlighed vil indgå i logistikplanerne for at få færdiggjort parrets nye hjem så hurtigt som muligt.

Billeder


Pressekontakt

Jan Dewald Hansen
Adm. direktør
  41 96 25 25,

Firma

Logistikkompagniet ApS
Korskildelund 6
2670 Greve, Danmark

  7020 9016

www.logistikkompagniet.dk

Modtag nyheder fra Logistikkompagniet ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater