05/02-15
-
Pressemeddelelse
Caverion opruster på el i Esbjerg
Caverions servicecenter i Esbjerg udvider og styrker forretningen med ansættelsen af serviceleder Morten Bloch
Servicecentret får endnu mere fokus på el, efter at Morten Bloch indtræder i virksomheden. Caverion Danmark ønsker at være dobbelt så store i løbet af de nærmeste år, og det er også målsætningen for afdelingen i Esbjerg. Fremover er der også planer om tiltag inden for VVS og ventilation, så Caverion i Esbjerg kan tilbyde kunderne endnu flere ydelser.
Uddannet elektrikerMorten Bloch er uddannet elektriker i Esbjerg Industriel og har de sidste syv år arbejdet som projektleder hos Lindpro. Han har blandt andet arbejdet med strategi for service og salg, og netop de områder er nogle af dem, han kommer til at arbejde med hos Caverion.
- Jeg elsker at arbejde med mennesker og skabe en god ånd. Jeg glæder mig til udfordringerne hos Caverion og til at arbejde med nye og gamle kunder, siger Morten Bloch.
Han er født og opvokset i Esbjerg og bor nu i Gjesing sammen med sin kone og to døtre.
Caverion designer, installerer og servicerer tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. I Danmark har Caverion flere end 1.000 ansatte fordelt på 14 servicecentre. Virksomheden har tidligere været kendt som YIT, ABB Electric og historisk som ER-Electric, men skiftede i 2013 navn til Caverion.
Firma
Caverion Danmark A/S
Vejlevej 123
7000 Fredericia,
Danmark
76 23 23 23
www.caverion.dk