Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/04-15   -   Pressemeddelelse

Nyt datacenter sikrer velfærden i Tønder Kommune

Et nyt datacenter i Tønder Kommune sikrer kommunens borgere mod nedbrud på vitale IT systemer og medfølgende forringet vedfærdsservice. Tillige henter datacentret 263.000 kroner hjem om året i besparelser

Sundhedsområdet, plejehjem, daginstitutioner og skolers IT systemer styres fra et datacenter, som sørger for Tønder Kommunes service til borgerne fungerer. Efter et udbud valgte Tønder Kommune den erfarne teknikentreprenør Caverion A/S til at bygge et nyt datacenter, der erstattede to ældre serverrum.

- Hele driften af velfærden drives via datacentret, så det er meget vigtigt for vores kommune og vores borgere, at det fungerer døgnet rundt. For eksempel noterer hjemmeplejen, hvem der sidst har besøgt fru Jørgensen, og hvad der er blevet udført. Hvis IT-strukturen ikke fungerer, fungerer velfærden ikke, så enkelt er det. Telemedicin og understøttede sundhedsydelser er et godt eksempel på velfærd, som ikke fungerer ved datanedbrud, siger Lars Møldrup, der er Fagchef for Sekretariat, IT og HR i Tønder Kommune.

Henter 263.000 kroner hjem i besparelser
Tønder Kommune prioriterer høj oppetid og høj sikkerhed. Derfor valgte kommunen i samarbejde med Caverion at bygge et samlet og effektivt datacenter. Det energirigtige datacenter koster ca. 2,1 millioner kroner, og det henter 263.000 kroner hjem om året i besparelser på strøm. Tilbagebetalingstiden er 4,2 år på køledelen, og på 10 år er hele datacentret tjent ind.

I datacentret er der to af hver komponent, så sikkerheden er høj. Før kørte serverne på samme transformer, og der var større risiko for nedbrud. Lars Møldrup kunne se, at det i længden ikke kunne svare sig at blive ved at reparere på de to serverrum.

- Jeg fik nøgletallene på strømforbruget, og jeg kunne se, at der skulle ske noget. De to serverrum havde en levetid på 2-3 år, så vi besluttede at opbygge et nyt datacenter. På den lange bane er driften effektiv og økonomisk fordelagtig, og ikke uvæsentligt så optimerer vi drift og datasikkerhed, forklarer Lars Møldrup.

Kan forudsige nedbrud
Caverion har sammen med samarbejdspartnere stået for, at datacentret er energirigtigt og bygget efter nyeste standarder og internationale principper for fysisk IT Sikkerhed.

- Når man bygger og designer et datacenter, kan man med baggrund i internationale standarder, statistisk set, forudsige hvor meget nedetid man vil få om året. Det er et must for en kommune, hvor mange borgere er afhængige af, at tingene fungerer, siger salgsdirektør Marcus Holm fra Caverion.

Caverion Danmark A/S designer, installerer og servicerer energieffektive tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Virksomheden var tidligere kendt som ABB Electric og senest YIT, før den i 2013 skiftede navn til Caverion. I dag er flere end 1000 medarbejdere beskæftiget på de 14 servicecentre, der er spredt over hele landet.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Caverion Danmark A/S
Vejlevej 123
7000 Fredericia, Danmark

  76 23 23 23

www.caverion.dk

Modtag nyheder fra Caverion Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire