Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-14   -   Pressemeddelelse

Indsatsen mod stress nedprioriteres, når ledelsen er presset

Skal medarbejderne vælte, før virksomheden sætter ind overfor stress?


En forebyggende og proaktiv indsats vil være langt mere hensigtsmæssig for både virksomhed og medarbejdere.


Mange virksomheder gisper stadig efter krisen, og lederne er pressede til det yderste med stadig stigende krav om produktivitet og effektivitet. Rettidig og nærværende personalepleje er ofte en af de opgaver, der ender nederst på dagsordenen, og det kan få fatale konsekvenser for personalets trivsel og stressniveau, lyder advarslen fra to erfarne erhvervscoaches.

Mellem 250.000 og 300.000 danskere lider lige nu af alvorlig stress. Ifølge erhvervscoach Pernille Sort skal en del af ansvaret for den deprimerende statistik findes hos landets virksomheder, der alt for ofte først sætter ind mod stress, når medarbejdere er tæt på eller allerede er blevet sygemeldt. Den prioritering har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for både virksomheder og medarbejdere.

- I betragtning af at stress efterhånden er blevet en folkesygdom, kan det undre, at der ikke bliver taget nye initiativer til at imødegå problemet ude i den enkelte virksomhed. Stresscoaches har kronede dage, men det er altså en postgang for sent, hvis der først sættes ind, når medarbejderne er helt nede at ligge. En forebyggende indsats, hvor medarbejderne løbende inspireres til at håndtere hverdagens udfordringer og til at tage et medansvar for egen trivsel, er langt mere hensigtsmæssig for både virksomheder og personale - og så er det i sidste ende også den billigste løsning for virksomhederne, siger erhvervscoach Pernille Sort.

Ansvaret for motiverede og glade medarbejdere ligger formelt hos den enkelte leder, men opgaven kan blive uoverskuelig for selv den mest engagerede og visionære leder. Mange steder er staben skåret helt ind til benet, opgavestakken er urimelig stor, og mange ledere savner det overskud, der skal til for at være på forkant med medarbejdernes trivsel og udvikling.

- Medarbejderne har brug for at blive set, hørt og anerkendt, og hvis lederne skal have en reel chance for at sætte ind over for stress, har de brug for hjælp. Lederne er selv hårdt spændt for med ambitiøse forretningsmål, høj mødeaktivitet og ledelse af ofte store teams, og tid er en konstant udfordring. Så er den tætte dialog med personalet ofte den disciplin, der nedprioriteres, selvom virksomhederne har brug for sunde og glade medarbejdere for at sikre succes, fremdrift og økonomisk bæredygtighed, siger erhvervscoach Maibritt Boye.

Med House Coach har Maibritt Boye og Pernille Sort indgået et professionelt samarbejde, hvor målet er at inspirere ledere og medarbejdere til at tage ejerskab for egen udvikling og trivsel og mindske stress.

Maibritt Boye og Pernille Sort har årelang erfaring fra nogle af landets største virksomheder, hvor de har specialiseret sig inden for HR, salgstræning og projektledelse.

Pressekontakt

Pernille Sort Jensen
Ejer
  20200339
  20200339
Maibritt Boye
Erhvervscoach
  20400040
  20400040

Firma

Progress
Skt. Anna Gade 5
Aarhus C, Danmark

  20200339
  20200339

www.housecoach.nu

Modtag nyheder fra House Coach på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.