Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-16   -   Pressemeddelelse

Sikrere i vintervejret: Brandbiler undgår fastkørsler og ulykker

Bornholms Brandvæsen benytter Onspot automatiske snekæder til at forebygge ulykker og sikre øget fremkommelighed i vintervejret.

Der er mange forskellige bevæggrunde for at anskaffe det automatiske snekædesystem Onspot, som forhindrer vinterulykker og gør det nemmere at komme frem i vintervejret. Mens vognmænd især motiveres af højere leveringssikkerhed og ønsker om at undgå dyr stilstand og vejhjælp, handler det for brand- og redningskorps først og fremmest om at opnå hurtigere og sikrere udrykninger i glatføre og snevejr - også i de tilfælde, hvor uvejret er uventet. Hos Bornholms Brandvæsen har man gode erfaringer med at bruge Onspot på sine tre tankbiler.

- Tankbilerne er de af vores køretøjer, hvor fremkommelighed er mest kritisk. De kører hver især med 8000 liter vand, og det er vigtigt, at de kan komme hurtigt og sikkert frem under vinterudrykninger ude på landet, fortæller brandinspektør Flemming Jensen, der fra starten fik de tre Scaniaer monteret og leveret med automatiske snekæder.

Aktiveres ved op til 50 km/t

Onspot er i de senere år udviklet i forskellige versioner til brand- og lastbiler, busser samt lettere køretøjer som varevogne og ambulancer. Systemet giver føreren mulighed for - ved at trykke på en knap - at aktivere og afbryde de automatiske snekæder under kørslen. Og det med hastigheder helt op til 50 km/t.

Når Onspot aktiveres, slås systemets arme ud, og kæderne kastes ind under de trækkende hjul. Det højner friktionen væsentligt og giver øjeblikkeligt øget trækkraft, hvilket reducerer risikoen for udskridningsulykker og øger fremkommeligheden.

Meget nemmere at håndtere

Brandinspektøren oplever, at Onspot er meget nemmere at håndtere end gammeldags snekæder. - Den altoverskyggende fordel er, at snekæderne altid er disponible, og at de uden videre kan slås til eller fra, når man får brug for dem. Selv under kørsel. Dermed sparer man også den kostbare tid, der ville være gået med at tage kæderne på og af, siger han.

Som et kuriosum nævner Flemming Jensen, at de permanent monterede automatiske snekæder også bruges på andre tidspunkter af året end i vintermånederne. - Faktisk har vi glæde af dem på alle årstider. Selv i sommermånederne sker det jo, at brandbilerne er tæt på at sidde fast i det fugtige, fedtede underlag på fx græsmarker. Inden man for alvor synker ned, kan det være en stor hjælp at slå de automatiske snekæder til for på den måde øjeblikkeligt at opnå bedre greb. Det kan betyde, at man undgår at skulle trækkes fri, fastslår han.

Fakta

Onspot er et automatisk snekædesystem, som fås til de fleste lastbiler, varevogne og busser. Systemet installeres på drivakslen og leveres med beslag, som er tilpasset det enkelte køretøj, hvilket sikrer stabil montering. Den forseglede cylinder og de selvjusterende arme muliggør nem installation, og systemet kræver hverken vedligeholdelse eller servicering. Onspot er et varemærke under VBG GROUP.

VBG GROUP omfatter produktions- og salgsselskaber i Europa, Indien og USA. Koncernen er opdelt i tre forretningsområder, VBG TRUCK EQUIPMENT, EDSCHA TRAILER SYSTEMS og RINGFEDER POWER TRANSMISSION, med produkter, der markedsføres under kendte og stærke brands. Varemærket Onspot er repræsenteret i Danmark ved VBG GROUP SALES A/S i Ejby.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
Pressekontakt
  70 20 89 00
  20 94 84 74

Firma

Onspot c/o VBG Group
Industribuen 20
5592 Ejby, Danmark

  +46 521 27 77 00

http://www.onspot.eu/dk/

Modtag nyheder fra Onspot på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.