Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-14   -   Pressemeddelelse

Jul i de midtsjællandske alper

Midt i det kuperede og smukke landskab Maglesø - ti kilometer syd for Holbæk - er der mulighed for unikke juleoplevelser for hele familien i de kommende adventsweekender.

Bag juleaktiviteterne i "De sjællandske alper" - som istidslandskabet populært kaldes - står tre meget forskellige virksomheder, som alle har adresse på Maglesøvej. Det drejer sig om besøgsgården Farmen, Maglesø Traktørsted og Maglesø Plantage.

Autentiske og fredflydte oplevelser
På de tre virksomheders respektive adresser tilbyder de et udbud af oplevelser med den fællesnævner, at autenticiteten, det fredfyldte og hyggen er i højsædet. Og virksomhederne har koordineret åbningstiden således, at gæsterne kan kigge forbi lørdag-søndag fra klokken 11.00 til midt på eftermiddagen - helt frem til og med 21. december (Farmen har holder dog ikke åbent sidste weekend op til jul).

"Hos os her på Traktørstedet er der blandt andet mulighed for at nyde smagen af traditionel dansk julemad, mens øjet nyder den helt enestående udsigt udover Maglesø. Man kan også køre i hestevogn og købe kunsthåndværk, juledekorationer samt nisser m.v.", fortæller ægteparret Erna og Jesper Sindlys forpagter Maglesø Traktørsted.

Ifølge parret kan de besøgende endvidere traditionen tro tage årets juletræ med sig hjem fra traktørstedet. Ebbe Bach Nielsen, der driver Maglesø Plantage - som er en af Danmarks største juletræsplantager og afsætter 100.000 træer og 100 ton pyntegran årligt - har nemlig leveret træer til lejligheden. Plantagen holder som nævnt tilsvarende åbent de pågældende weekender.

Fæld dit eget juletræ
Også på Farmen emmer det i denne tid af julehygge.

"Her kan man købe julegaver i vintagebutikken "La Gare", ligesom man kan spise frokost eller få sig et glas gløgg i caféen. Derudover kan man købe ind i gårdbutikken, klappe geder og får - og gå en tur i de idylliske omgivelser; måske for at fælde sig eget juletræ... ", forklarer Peter Soelberg, der er ejerleder på Farmen.


Claus Westergaard, som er turismechef i Holbæk Erhvervsforum, supplerer:

"Der er masser af komme efter herude ved Maglesø i juletiden. Ikke mindst det smukke istidslandskab er ganske unikt - er en overset naturperle blandt mange. Og når man nu er på disse kanter, er det jo oplagt, at lægge vejen forbi det nærliggende Brorfelde Observatorium kendt fra DR's julekalender "Julestjerner" fra 2012. Her kan man ved selvsyn opleve "Rakettårnet" og de karakteristiske kupler på toppen af bakkerne. Besøger man observatoriet lørdag den 13. december er der blandt andet mulighed for at medvirke i fejringen af Tycho Brahes fødselsdag eller gå på julemarked; og der vil være mange aktiviteter for børnene den dag".

Billeder


Pressekontakt

Claus Westergaard
Turismechef
  31315854
Erna Sindlys
Forpagter af Maglesø Traktørsted
  40211269
Peter Soelberg
Ejerleder af Farmen ved Maglesø
  59 12 14 26
  26 30 44 01

Firma

Farmen
Maglesøvej 89
4340 TØLLØSE, Danmark

  59 12 14 26
  26 30 44 01

www.magleso.dk

Modtag nyheder fra Farmen ved Maglesø på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.