Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-14   -   Pressemeddelelse

Ny hjemmeside giver overblik over gasbiler og gastankstationer i Danmark



Dansk Gasteknisk Center lancerer hjemmesiden www.gasbiler.info, der giver information om gaskøretøjer på det danske marked og gastankstationer i Danmark. På Gasbiler.info kan brugerne også finde en række fakta om at anvende gas til transport.

Gaskøretøjer og gastankstationer er på vej frem i Danmark, efterhånden som mange kommuner og private virksomheder får øjnene op for fordelene ved at køre på gas. Det sidste år er antallet af gasbiler i Danmark steget, så vi nu er oppe på ca. 100, samtidig med, at der nu er 7 gastankstationer.

"Biogas og naturgas er et godt samfundsøkonomisk alternativ til benzin og diesel. Det har de længe haft fokus på i andre lande, og jeg tror, at tiden nu er moden i Danmark. Gas til transport giver klima- og miljømæssige fordele, og med politisk opbakning forudser jeg stor fremgang for gas i transportsektoren", siger Thea Larsen, adm. direktør i Dansk Gasteknisk Center.

I mange andre lande er gaskøretøjer langt mere udbredt end herhjemme. Vores nabolande Tyskland og Sverige har hhv. næsten 100.000 og 50.000 gasdrevne biler, busser og lastvogne på vejene. Tyskland har næsten 1000 gastankstationer og Sverige knap 200.

På Gasbiler.info kan du få et overblik over, hvilke og hvor mange gaskøretøjer der findes på det danske marked - personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Hvert køretøj er beskrevet med tekniske oplysninger som motoreffekt, brændstoføkonomi og rækkevidde.

Du kan også få hjælp til at finde gastankstationer i Danmark og oplysninger om hver tankstation - beliggenhed, åbningstider, betalingsmåde og kontaktinformation. Desuden kan du få svar på dine spørgsmål og eventuelle bekymringer ved at anskaffe et køretøj, der bruger gas som brændstof.

En forenklet engelsk udgave af Gasbiler.info giver oplysninger om placering af gastankstationerne. Turister eller andre fra udlandet med behov for at tanke gas kan benytte sig af hjemmesiden.
Informationerne på Gasbiler.info bliver løbende opdateret og kan også ses på mobil og tablet.

Gasbiler.info er udviklet af Dansk Gasteknisk Center med støtte fra HMN Naturgas, DONG Energy, Energinet.dk, HOFOR og NGF Nature Energy.

Billeder


Pressekontakt

Eva Terkelsen
  21286064
  21286064

Firma

Dansk Gasteknisk Center
Dr. Neergaards Vej 5b
2970 Hørsholm, Danmark

  20169600
  20169600

www.dgc.dk

Modtag nyheder fra Dansk Gasteknisk Center på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.