08/09-14
-
Pressemeddelelse
Ny café mixer vintage med rugbrødsmadder
Vil du nyde en frokost lavet af lokale råvarer og inspireres af kuriøse vintageting som caféen er fyldt med?
Det kan du nu i Roskilde, hvor FORMIDABLE i Ringstedgade 6 giver dig mulighed for at købe den stol du sidder på eller det bord du spiser ved eller hvad du nu bliver fristet af i FORMIDABLE. Butikken er fyldt med franske og skandinaviske loppeting og antikviteter. Alt er originalt og unikt.
Forretningen er centralt beliggende kun et stenkast fra gågaden og tæt på parkeringsområdet ved Schmeltz Plads i Ringstedgade 6A lige ved siden af Lützhøft's´ Købmandsgård, som ejes af Roskilde Museum.
Forretningen er indrettet med en skønsom blanding af vintage og antikke kuriositeter fra franske og skandinaviske markeder kombineret med årstidens blomster. Kuriositeterne sælges i caféen, som - udover kaffe i sublim kvalitet - tilbyder hjemmelavet morgenmad og frokostanretninger komponeret af forhåndenværende råvarer fra lokale gårde i nærområdet.
Spisekortet vil ændre sig efter hvilke råvarer, der er til rådighed og sammensættes så unødigt madspild undgås. Maden indtages i de smukke lokaler og i den bedårende købmandsgård.
Alt er til salg - også de stole som gæsterne sidder på.
I FORMIDABLE kan man købe lokale fødevarer og udvalgte europæiske delikatesser såsom økologisk fransk rosévin og italiensk olivenolie fra producenter, som FORMIDABLE kender og har besøgt.
Caféen/butikkens navn er CAFÉ FORMIDABLE og der har faktisk været uformelt åbent i de sidste par uger for lige at få logistikken på plads. På trods af at der kun har været annonceret på de sociale medier, har interessen og købelysten fra Roskildes borgere været overraskende stor.
Ejerkredsen bag CAFÉ FORMIDABLE er livstilsbutikkerne VINTAGE HOUSE og LA GARE og FARMEN ved Maglesø i Tølløse, hvor der har været afholdt markeder i de sidste par år. I deres netværk findes lokale fødevareproducenter og kokke, som vil bakke op om initiativet.
KOM TIL RECEPTION
Lørdag den 13. september kl 13-15 går det løs, hvor der er officiel åbning, som fejres med en reception i den gamle købmandsgård bag ved FORMIDDABLE. Alle er velkomne.
Fakta:
FORMIDABLE opkaldt efter en sang komponeret af den belgiske sanger STROMAE.
FORMIDABLE kombinerer café, spisested, fransk og dansk vintage med blomster og salg af lokale delikatesser.
FORMIDABLE samarbejder med livstilsbutikkerne:
LA GARE (www.la-gare.dk)
VINTAGE HOUSE (www.vintagehouse.dk)
besøgsgården FARMEN ved Maglesø (www.magleso.dk)
Pressekontakt
Peter Soelberg
ejer
59 12 14 26
26 30 44 01