15/03-16
-
Pressemeddelelse
Ingeniører går glip af karrieremuligheder
Ingeniører er eftertragtede og kommer derfor nemt til at tage traditionelle ingeniørjobs selvom industrien efterspørger ingeniører i mere utraditionelle stillinger. Hermed overser mange ingeniører de mere utraditionelle karriereveje, f.eks. indenfor salg. Det mener stålproducenten fra Brande, Give Stålspær A/S, som aktuelt søger to salgsingeniører.
Industrien har brug for ingeniører i mange udadvendte funktioner, men det overser ingeniørerne, som typisk søger de mere traditionelle ingeniørjobs. "Salgsingeniører er lidt af et smertensbarn i Danmark, lyder det fra Teil Bechmann, adm. direktør i Give Stålspær A/S, som aktuelt søger to salgsingeniører i udadvendte salgsfunktioner. Der er streg under ingeniør i de to ledige stillinger, som begge er udadvendte ingeniørjobs, hvor ingeniørerne får deres egne jagtmarker og ansvar for salg i både Danmark og udland.
Og det er her skoen trykker. For efterspørgslen på ingeniører i kombination med ingeniørernes dybe specialisering betyder, at ingeniørerne søger meget smalt. Det er ærgerligt, for det kan lukke døren for mange mere utraditionelle karrieremuligheder:
"De stillinger vi lige nu har ledige er gode eksempler på vigtige udadvendte funktioner, der kræver en ingeniørs kompetencer, og som giver kandidaten gode karrieremuligheder i en vækstvirksomhed", udtaler Teil Bechmann. Han håber, at den nye generation af nyuddannede ingeniører vil kigge lidt bredere i deres jobsøgning og se de muligheder, der er for at gøre karriere i de mere utraditionelle ingeniørjobs i industrien.
De to stillinger i Brande skal besættes hurtigst muligt, og derfor opfordrer Give stålspær A/S på industriens vegne alle ingeniører- især de nyuddannede til at tænke lidt utraditionelt, når jobjagten går ind.
Pressekontakt
Teil Bechmann
Partner
75 73 12 18
Firma
Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande,
Danmark
75 73 12 18
www.givesteel.com