17/11-14
-
Pressemeddelelse
Nyt 3D program til landbrugs- og industribyggeri
Det nye 3D program er et effektivt værktøj, der giver overblik og mulighed for nemt at konstruere, og skræddersy sine løsninger af præfabrikerede betonelementer fra Give Elementer A/S.
Nemt og intuitivt værktøjSom et led i virksomhedens kontinuerlige fokus på optimering er Give Elementer A/S, som er en af landets førende producenter af præfabrikerede betonelementer til landbrugsbyggeri, igang med at udvikle en ny 3D applikation til deres hjemmeside.
Værktøjet vil effektivisere købsprocessen, da man selv vil kunne afprøve forskellige konstruktioner i 3D, lave beregninger og mål, og dermed på kort tid indhente en pris på de ønskede betonelementer. Programmet udvikles i første omgang til siloanlæg.
Fra Give Elementer A/S lyder det:" Vi oplever i dag, at prisen ofte er den afgørende faktor, der gør det attraktivt at vælge betonelementer i standardstørrelser. Vi tilføjer nu en ekstra dimension, der vil gøre standardelementerne endnu mere attraktive, ved at kunden nemt og intuitivt selv kan få lov at afprøve flere forskellige muligheder i programmet". Fra Give Elementer A/S understreges det, at 3D programmet ikke vil erstatte den tætte kundekontakt, men tværtimod invitere til en endnu bedre dialog omkring byggeriet muligheder.
Med 50 års erfaring inden for præfabrikerede elementer i standardstørrelser og en superoptimeret effektiv produktion har Give Elementer A/S med den nye 3D applikation bragt optimering ind i tilbudsfasen. 3D programmet vil blive præsenteret og kan afprøves på Agromek d. 25-28 november, hvor man kan finde Give Elementer A/S i hal L, stand nr. L9110.
Pressekontakt
Finn H Eskildsen
Partner
+45 26 33 15 47