29/04-16
-
Pressemeddelelse
Give Elementer leverer betonelementer til Dansk Boligstål
Med leveringen og samlingen af alle beton- og dækelementer til Dansk Boligståls udvidelse i Aalborg, markerer Give Elementer sig atter som en pålidelig leverandør til industrien.
Dansk Boligstål udvider deres eksisterende produktionsanlæg i Aalborg med 1.400 kvadratmeter lager og kontorer. Give Elementer har stået for leveringen og monteringen af præfabrikerede betonelementer til projektet. Hvert element er 7,1 x 2,4 meter, og de 42 centimeter tykke elementer strækker sig således i hele byggeriets højde. For at få en både bestandig og prydelig klimaskærm, består elementerne af beton med norsk marmor.
"Vi har opsat 10 centimeter skillevæge imellem de indre rum, og dækelementer imellem etagerne," fortæller montageleder Dan Brink Kristoffersen fra Give Elementer. Virksomheden er i dag en af de centrale spillere på levering af betonelementer til industrien - en position, der bygger på mangeårig erfaring med elementer til landbruget og et bevidst strategisk fokus på industribyggeri.
Entreprenørvirksomheden Richardt Thomsen står for opførelsen af det nye byggeri, og direktøren Richardt Thomsen har fulgt Give Elementer under virksomhedens seneste udvikling: "Give Elementer har været gode til at omstille sig og til at ansætte de rigtige folk, som passer til håndtering af industribyggeri. Desuden er de meget samarbejdsvillige, så de har været gode til at løfte opgaven", fortæller direktør Richardt Thomsen.
Pressekontakt
Finn H Eskildsen
Partner
+45 26 33 15 47