Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-14   -   Pressemeddelelse

NetværksForum - Til dem der har været udsat for en forbrydelse eller en voldsom oplevelse



Torsdag den 18. december kl. 18:00 i København kan man møde andre i samme situation som én selv, og derudover møde en psykolog, en advokat og en socialrådgiver, der kan vejlede og besvare spørgsmål. NetværksForum er det første af sin art i Danmark. Mød derudover Pernille Skipper fra Retsudvalget som vil være aftenens oplægsholder.

Magtesløshed, tristhed og frygt er helt normale følelser, hvis man f.eks. udsættes for en forbrydelse eller en ulykke. Dette kan betyde, at man føler sig alene, og at det er svært at overskue det, man plejer.

I nogle tilfælde fører det til, at man bliver nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde, har behov for psykologisk hjælp eller oplever mangel på forståelse fra myndighederne. Dette måske samtidig med at man f.eks. skal igennem en retssag i forbindelse med den pågældende forbrydelse. Der kan være en masse ting, man skal sætte sig ind i, og det kan betyde, at man har brug for hjælp.

NetværksForum er et projekt der tilbyder muligheden for at møde andre mennesker med samme problemstillinger, samt en psykolog, en advokat og en socialrådgiver, der kan vejlede og besvare spørgsmål.
Vi har erfaret, at det er vigtigt for folk også bare at kunne fortælle sin historie, og det er selvfølgelig også muligt. NetværksForum har siden september i år forløbet over 4 aftener i efteråret/vinteren, og på torsdag er det vores sidste møde i denne omgang.

Vi starter med et kort oplæg fra Pernille Skipper (EL) som repræsentant fra Rets- og Socialudvalget, og efterfølgende kommer der et tidligere offer, som fortæller sin historie og om sine oplevelser i den forbindelse. Derefter holder vi en lille pause, og i den sidste halvdel af mødet laver vi samtalegrupper med de fremmødte. Her kan man fortælle sin historie eller bare lytte til andres.

Det er anonymt og gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Man kan komme alene eller tage sine nærmeste med. Det vigtigste er, at man kommer, hvis man mener det kan gavne én selv eller andre.

Location er :

"Forsamlingshuset"
Onkel Dannys Plads 5 (ved Halmtorvet)
1711 København V

Kl. 18:00 - 21:00

I et forum med andre som også har været ude for voldsomme oplevelser, samt repræsentanter fra de tre faggrupper, forefindes de bedste forudsætninger for at finde den rigtige hjælp og støtte til at komme videre.

En tidligere deltager skriver:
"Jeg var med til mødet i går i Netværkforum (...) Det var en fantastisk aften. Jeg har i 8 år ment, at jeg var kommet helt over min angst, men der manglede et eller andet. Jeg vidste ikke hvad det var. (...) Nu er den sidste brik faldet på plads og nu er jeg hel igen."

NetværksForum er skabt af OfferForum.dk og Foreningen Next Step

Billeder


Pressekontakt

Julie-Astrid Galsgaard
Medstifter af NetværksForum
  +45 21 24 16 71
Lars Ingemann
Medstifter af NetværksForum
  +45 21 82 33 84

Firma

OfferForum.dk
Egilsgade 1, 3. th.
2300 København S, Danmark

  21823384

www.offerforum.dk

Modtag nyheder fra OfferForum.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.