Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/01-15   -   Pressemeddelelse

Mere end 100.000 lagde vejen forbi VisitMiddelfart

LILLEBÆLT HAR VÆRET VELBESØGT DENNE SOMMER: Ifølge kalenderen er året slut, og der kan gøres status for 2014. Det har været en flot og solrig sommer med mange varme og flotte solskinsdage. Det gode vejr har lokket turisterne til Lillebælt og dette kan tydeligt ses på statistikken i forhold til 2013.

2014 har været et godt år
Det er ikke kun vejret, der har været godt i år. Det har også været et godt år for turismen i området omkring Lillebælt. Efter evaluering af årets resultater, er der fremgang at spore i overnatningstallene, antal besøg på hjemmeside og Oplevelsesbooking, samt omsætningen. Det taler deres tydelige sprog - 2014 HAR været et godt år.

Imponerende fremgang i turismen
Turisme måles i antal overnatninger og i år har der i Middelfart været en flot fremgang på 12,5%*. Tallet viser fremgangen i de samlede overnatninger fra både hoteller, campingpladser, sommerhuse, lystbådehavne og B&B.
"Vi har de seneste 2½ år arbejdet målrettet på udvikling af vores destination og at få gæsterne gjort opmærksomme på alle de oplevelser og herligheder, som Middelfart og Lillebælt området tilbyder", udtaler turistchef Anette Hellmund Werenskiold og fortsætter: "jeg tror på at det gode udviklingssamarbejde vi har her i Middelfart og Lillbælt området, sammen med de mange solskinstimer, har været med til at skabe resultater i 2014".

Over 100.000 online besøgende
VisitMiddelfart har haft øget fokus på online synlighed på bl.a. Google. Det betyder, at der i alt har været 106.549 unikke besøgende på de to portaler (hjemmeside: VisitMiddelfart.dk og Oplevelsesbooking: Lillebaelt-Waters.dk). Det er især information om spisesteder, overnatningsmuligheder og aktiviteter i området omkring Middelfart, som turisterne efterspørger.

Det er vandet der trækker
Det er især oplevelser på vandet, som efterspørges. Lillebælt er kendt for sin store bestand af marsvin og det er helt tydeligt, at de besøgende ønsker oplevelser på og ved vandet, når de søger mod Lillebælt. "Samlet set har sejlture og hvalsafari udgjort ca. 70% af omsætningen på Oplevelsesbookingen. Det er særligt Hvalsafari og fisketure som er populære, og disse oplevelser vil vi fremadrettet arbejde på at videreudvikle", siger Turistchefen.

Øget online synlighed
Alle oplevelsesaktører har mulighed for at gøre brug af Oplevesesbookingen, som rummer en lang række ferieoplevelser: Hvalsafari, Workshop i billedkunst, Stand Up Paddle, Matchrace, Træklatring og meget mere.
Allerede i slutningen af august var omsætningen kr. 100.000 højere end i 2013. "Der er ikke tvivl om, at turister nu og fremover forventer endnu større online tilgængelighed; herunder muligheden for at booke oplevelser online", udtaler Dorthe Thrane Jensen, som er ansvarlig for Oplevelsesbookingen hos VisitMiddelfart. "Successen hænger ligeledes sammen med vores stærkt stigende virale rækkevidde. Vores virale rækkeviddet var i 2014 738.357 mod 27.929 i 2013**. Stigningen skyldtes primært, at vi har bevæget os ud på andre sociale platforme end kun Facebook. Vi skal i 2015 videreføre arbejdet med visninger på Youtube, da videoer giver turisten en helt anden indsigt, end blot visuelle billeder - og så er Youtube en væsentlig søgemaskine, som ikke må overses" afslutter Dorthe med et smil.

*Kilde: Danmarks Statistik, samt udtalelse fra sommerhusudlejningsbranchen.
**Kilde: Facebook, Youtube, Google+, visitmiddelfart.dk og lillebaelt-waters.dk

Pressekontakt

Anette Hellmund Werenskiold
Turistchef
  88 32 59 64
Dorthe Thrane Jensen
Turismekoordinator
  88 88 59 56

Firma

VisitMiddelfart
Havnegade 8A
5500 Middelfart, Danmark

  88 32 59 59

http://www.visitmiddelfart.dk

Modtag nyheder fra VisitMiddelfart på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.