Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/10-14   -   Pressemeddelelse

Sitecore® Experience Awards 2014 Danmark

Sitecore kårer Danmarks bedste, mest innovative webløsninger, der både skaber engagerende og betydningsfulde oplevelser for kunder og virksomheder.

Nomineringsrunden er netop åbnet for Sitecore® Experience Awards Danmark 2014, det tidligere Sitecore Site of the Year, der fejrer de bedste, mest innovative Sitecore-løsninger, der både leverer betydningsfulde oplevelser for kunderne og samtidig giver forretningsværdi.

Sitecore-løsninger i dag er meget mere end bare traditionelle hjemmesider, der skaber og leverer sammenhængende kundeoplevelser. Dette afspejler sig i det nye Sitecore Experience Awards, som hylder de bedste Sitecore-løsninger, der leverer fremragende kundeoplevelser.

Sitecore Experience Awards er en stor mulighed for virksomheder at markere sig blandt andre succesfulde danske brands, som tidligere har vundet award'en. Sidste år vandt LEO Pharma prisen som Overall Site of the Year 2013 for med deres løsning at have sat nye standarder for, hvordan Sitecore kan løfte en løsning fra at være et website til at være en digital ydelse, der supporterer og spiller sammen med en fysisk produktlinje. Blandt de mange nomineringer løb Tivoli med prisen for bedste Customer Experience site, B&O Play for best E-commerce site, DTU for best Public Site og Bluegarden for Best B2B-site.

Ligesom sidste år kåres en vinder inden for de fire kategorier; Best Customer Experience site, Best E-commerce site, Best B2B site, Best Public site, samt én Overall Sitecore Experience Award Winner 2014.

Awarden kårer de allerbedste hjemmesider bygget i Sitecore, der klart og tydeligt demonstrerer, at deres løsning leverer og skaber overbevisende oplevelser til både kunder og deres egen virksomhed, hvad end det er til slutbrugeren, marketing- og business folk i en virksomhed, eller udviklere. Alle Sitecore Certificerede partnere og Sitecore-kunder kan deltage.

Nomineringer modtages indtil d. 14. november 2014.

Om Sitecore® Experience Awards
Sitecore Experience Awards er en international konkurrence, der afholdes hvert år. Vinderne udvælges i flere kategorier og i hvert land. Nomineringerne er baseret på input fra partnere, kunder, presse, analytikere og kolleger. For at blive nomineret, skal man sende en ansøgning og angive, hvordan løsningen bruger Sitecore til at skabe fantastiske, personlige kundeoplevelser, og skaber et stærkt brand på tværs af kanaler, der leverer forretningsmæssige resultater. Vindere demonstrerer kreativitet, integration med et stort antal datakilder og applikationer, en evne til at uddanne, informere og motivere til handling, og en overordnet overbevisende brugeroplevelse.

Om Sitecore
Sitecore er den førende software-udbyder inden for Customer Experience Management (CXM). Virksomheden leverer relevante og personaliserede kundeoplevelser, der skaber engagement, loyalitet og forretningsmæssig værdi. Med Sitecore Experience Platform™ kan marketingfolk skabe oplevelser til alle kunder, der interagerer med brandet - på tværs af alle kommunikationskanaler. Mere end 4000 verdensomspændende brands - herunder LEGO, Tivoli, TopToy, Heineken, Microsoft og Nestlé - anvender Sitecore til at levere de bedste kundeoplevelser og skabe kunder for livet.


Relevant information

Nominér en virksomhed til Sitecore Experience Awards 2014
http://siteco.re/SEA14DK


Billeder


Pressekontakt

Jesper Lykkegaard Halliday
Marketing Director, Sitecore Nordic
  +45 31 31 35 00

Firma

Sitecore Danmark A/S
Vester Farimagsgade 3, 5
1606 København V, Danmark

  +45 70 23 66 60

http://www.sitecore.net

Modtag nyheder fra Sitecore Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.