29/10-14
-
Pressemeddelelse
Sitecore kåret som den bedste til at skabe vækst i hovedstaden
Sitecore er bedst til vækst i region København og blev hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year
Sitecore, førende IT-virksomhed inden for Customer Experience Management, blev i går kåret til den dygtigste virksomhed i hovedstaden til at skabe vækst ved EY Entrepeneur Of The Year, verdens største konkurrence for entreprenører og vækstvirksomheder. På trods af skarp konkurrence fra store globale spillere som IBM, Oracle og Adobe, har Sitecore været den dygtigste til at vækste, og har i dag kontorer i over 20 lande samt et produkt, som anvendes verden over.
"Årets vinder i Region København beskæftiger sig på et felt, vi måske er eller burde være særligt gode til i Danmark, men alligevel er der faktisk langt mellem succeserne. Og konkurrencen fra udenlandske konkurrenter er betydelig. Alligevel er virksomheden lykkedes med at udvikle sin forretningsmodel kontinuerligt og har dermed skabt et stærkt fundament og flotte resultater, som tilsyneladende kun overgås af dens potentiale, " siger Carsten Collin, partner og direktør i EY Entrepreneur Of The Year.
Vinderen kåres ikke blot ud fra økonomisk vækst, men også ud fra en vurdering af parametre, såsom entreprenørens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement. Sitecore løb med sejren over 212 andre virksomheder, der kvalificerede sig i København. Hovedstaden er den største region, og består af 33% af alle kvalificerede virksomheder i landet.
»Danmark har fortsat en betydelig udfordring med at skabe vækstsucceser. København er igen i år den region, hvor flest virksomheder har formået at leve op til kåringens strenge krav til vækst i forretningen og i antallet af ansatte. Derfor er det også den sværeste region at vinde, og det gør Sitecores sejr særligt imponerende,« siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen.
Det er anden gang Sitecore løber med denne fornemme pris, som de vandt i 2010. Hermed er Sitecore den eneste virksomhed, der har vundet prisen i København to gange. Med sejren går Sitecore videre til landskåringen den 27. november, hvor det afgøres hvem der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepeneur Of The Year i Monaco.
Om Sitecore
Sitecore er den førende software-udbyder inden for Customer Experience Management (CXM). Virksomheden leverer relevante og personaliserede kundeoplevelser, der skaber engagement, loyalitet og forretningsmæssig værdi. Med Sitecore Experience Platform™ kan marketingfolk skabe oplevelser til alle kunder, der interagerer med brandet - på tværs af alle kommunikationskanaler. Mere end 4000 verdensomspændende brands - herunder LEGO, L'Oreal, easyJet, Heineken, Microsoft og Nestlé - anvender Sitecore til at levere de bedste kundeoplevelser og skabe kunder for livet.
Relevant information
Læs artiklen på Berlingske Business
http://www.business.dk/vaekst/sitecore-er-bedst-til-vaekst-i-hovedstaden
Læs EY pressemeddelse
http://www.ey.com/DK/da/Newsroom/News-releases/pm-eoy-regionsvinder-koebenhavn-281014
Pressekontakt
Jesper Lykkegaard Halliday
Marketing Director, Sitecore Nordic
+45 31 31 35 00
Firma
Sitecore Danmark A/S
Vester Farimagsgade 3, 5
1606 København V,
Danmark
+45 70 23 66 60
http://www.sitecore.net