Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-14   -   Pressemeddelelse

Sitecore er EY Entrepreneur Of The Year 2014

Dansk software-eventyr løber med sejren i kategorien Globalization til EY Entrepreneur Of The Year

Sitecore, førende inden IT virksomhed for Customer Experience Management, vandt i går landskåringen af 'Globalization'-kategorien i EY Entrepreneur of the year, verdens største konkurrence for entreprenører i vækstvirksomheder. Den prestigefyldte pris anerkender Sitecore, som den vækstvirksomhed, der bedst forener de værdier, der skaber en international succes: Mod, vedholdenhed, strategisk overblik, eksekvering, sund fornuft og ikke mindst godt solidt købmandsskab. Sitecore har med sin ambitiøse og succesrige globale vision og tilgang til salg, udvikling og innovation demonstreret synlig succes og sikret sig en førende position på det globale marked.

"Virksomheden turde på et tidligt tidspunkt starte forretning på svære internationale markeder, bl.a. USA - og lykkedes. Sitecores forretningsmodel er skalérbar og virksomhedens ejere og medarbejdere er visionære, tænker stort og globalt med forventninger og planer om at gå stærkere ind i flere geografiske områder, for at øge selskabets globale tilstedeværelse og omsætning", lød det bl.a. da Anders Westermann, medejer og bestyrelsesmedlem i Widex A/S, medlem af den nationale jury, overrakte prisen til Sitecore Corporation A/S.

"Sitecore beskæftiger sig på et felt, vi måske er eller burde være særligt gode til i Danmark, men alligevel er der faktisk langt mellem succeserne. Og konkurrencen fra udenlandske konkurrenter er betydelig. Med sit egenudviklede Content Management System (CMS) har Sitecore på få år realiseret betydelige vækstrater, som tilsyneladende kun overgås af dens potentiale", uddyber Anders Westermann.

De flotte internationale resultater imponerer også Dansk Erhverv:

"Sitecore er lykkedes meget flot med at udvikle sin forretningsmodel kontinuerligt og har dermed skabt et stærkt fundament og imponerende internationale resultater. I Sitecore tænker man stort og virksomhedens ambitioner har allerede drevet dem langt. Det må være til stor inspiration for mange andre danske virksomheder, og derfor er Sitecore helt fortjent vinder af i kategorien Globalization", siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen.

Stærke globale entreprenører med i opløbet

Sitecore vandt EY Entrepreneur Of The Year Globalization-prisen foran to andre nominerede virksomheder, der også har gjort verdensmarkederne til deres egne: Skatepro ApS, Skandinaviens største skate shop og Avlscenter Rønshauge A/S, der udvikler kvalitetsavlsdyr til fremtidens svineproducenter på verdensplan.

Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entreprenørens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement. Med denne pris skal Sitecore repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur of The Year i Monaco i det nye år.

Om EY Entrepreneur of the year

EY Entrepreneur Of The Year er verdens største konkurrence for entreprenører i vækstvirksomheder. I 2014 er der 812 entreprenører i Danmark, der møder kravene for deltagelse: Entreprenøren er indehaver eller medindehaver af et aktie-, anpartsselskab eller lignende, virksomheden har eksisteret i min. tre år, seneste regnskab viser positivt resultat og positiv egenkapital, virksomheden har min. 20 ansatte og haft vækst i antallet af medarbejdere i det seneste regnskabsår, og endelig har virksomheden haft min. 15 procent vækst i omsætning eller bruttoavance i det seneste regnskabsår. En uafhængig jury af erhvervsfolk kårer 6 vindere i regionerne, som går videre til landsfinalen. Vinderen af EY Entrepreneur Of The Year 2014 kåres og kvalificerer sig dermed til verdensmesterskabet EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco.

Om Sitecore

Sitecore er den førende software-udbyder inden for Customer Experience Management (CXM). Virksomheden leverer relevante og personaliserede kundeoplevelser, der skaber engagement, loyalitet og forretningsmæssig værdi. Med Sitecore Experience Platform™ kan marketingfolk skabe oplevelser til alle kunder, der interagerer med brandet - på tværs af alle kommunikationskanaler. Mere end 4000 verdensomspændende brands - herunder LEGO, L'Oreal, easyJet, Heineken, Microsoft og Nestlé - anvender Sitecore til at levere de bedste kundeoplevelser og skabe kunder for livet.

Relevant information

Læs mere
http://www.business.dk/business-magasin/sjaeldent-dansk-software-eventyr-bliver-entrepreneur-of-the-year

Læs mere om Sitecore
http://www.sitecore.net/danmark

Læs mere om EY Entrepreneur of The Year-prisen
http://www.ey.com/DK/da/About-us/Entrepreneurship/Entrepreneur-Of-The-Year


Billeder


Pressekontakt

Jesper Lykkegaard Halliday
Marketing Director, Sitecore Nordic
  +45 31 31 35 00

Firma

Sitecore Danmark A/S
Vester Farimagsgade 3, 5
1606 København V, Danmark

  +45 70 23 66 60

http://www.sitecore.net

Modtag nyheder fra Sitecore Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.