Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/12-14   -   Pressemeddelelse

VISA klar med kontaktløse Visa-kort

Danske banker er gået i gang med at udrulle kontaktløse Visa-kort til de danske kunder. Den 15. december vil Jyske Bank og Nykredit begynde at udstede kontaktløse Visa-kort, som gør det muligt at handle ved blot at holde kortet tæt hen til terminalen. I marts 2015 starter Nordea også med at udstede de nye Visa-kort.

Med det nye Visa-kort med NFC-chip (Near Field Communication) vil danske kunder kunne bruge kontaktløs betaling. Beløb under 200 kr. kan betales uden PIN-kode. Flere detailhandelskæder forventes at åbne op for betalingsmuligheden først i det nye år.

"Når butikkerne åbner op for kontaktløs betaling, gælder det for alle kontaktløse kort - både danske og udenlandske kort. Visa hilser udviklingen velkommen, for kunderne får en nem, hurtig og sikker måde at foretage betalinger på. Man skal blot holde kortet tæt hen til en terminal, og derefter vil transaktionen automatisk blive behandlet. Hele opsætningen er meget fleksibel. Nye kontaktløse kort kan også bruges til traditionelle chipbetalinger," siger Country Manager Jens Damgaard hos Visa Europe.

Brugen af Visas kontaktløs-teknologi i Europa er fortsat med at vinde frem det seneste år i takt med, at forbrugerne er blevet mere fortrolige med fordelene ved den nemme og sikre betalingsmåde. De seneste europæiske tal for kontaktløs-teknologi viser, at der er over 100 millioner kontaktløse kort, 1,8 millioner kontaktløse terminaler og den gennemsnitlige kontaktløse købsværdi er 90 kr. Fra juni 2013 til juni 2014 er der blevet brugt 39 milliarder kr. via kontaktløse Visa-kort inden for Visa Europes område.

Om Visa Europe
Visa Europe er en virksomhed, der leverer betalingsteknologi og som ejes og drives af medlemsbanker og andre udbydere af betalingstjenester fra 37 lande i Europa. Visa Europe arbejder aktivt med den teknologiske udvikling for at skabe de tjenester og den infrastruktur, der gør det muligt for millioner af europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner at gennemføre elektroniske betalinger. Medlemmerne er ansvarlige for at udstede kort, herunder til forhandlere, og for at træffe beslutninger om gebyrer for kortholdere og detailhandlere.

Visa Europe arbejder efter en såkaldt "high volume - low cost"-arbejdsmodel for at levere ydelser til sine medlemmer. Overskuddet geninvesteres i virksomheden og bruges til at forbedre kapital og reserver.

Der er 500 millioner Visakort i Europa og én ud af hver 6,5 euro der bliver brugt, sker med et Visa-kort. I året frem til september 2013 var den samlede omsætning på Visakort 2 billioner, mens point-of-sale steg 8,5 procent til 1,4 billioner euro. Årlige online udgifter med Visakort stiger fortsat (20 procent årlig tilvækst) og er nu oppe på 240 milliarder euro.

Siden 2004 har Visa Europe været adskilt fra Visa Inc. og er en selvstændig virksomhed i Storbritannien med en eksklusiv tidsubegrænset licens i Europa. Visa Europe og Visa Inc. er partnervirksomheder, der gør det muligt for globale betalinger med Visa. Med et dedikeret europæisk betalingssystem kan Visa Europe hurtigt tilpasse sig behovene hos europæiske banker og deres kunder og kortholdere og detailhandlere - og dermed imødekomme Europa-kommissionens mål om at skabe et ægte indre marked for betalinger.

Pressekontakt

Christian Bentsen
Pressekontakt, Visa Europe
  +45 51 24 53 55
Jens Damgaard
Country Manager Danmark
  +45 27 63 36 00

Firma

Visa Europe
Lautruphøj 1-3
2750 Ballerup, Danmark

  27633600
  www.visaeurope.com

www.visaeurope.com

Modtag nyheder fra Visa Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.