Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/10-14   -   Pressemeddelelse

Stor Danica-ejendom ved Sorgenfri station har fået ny identitet og nye lejere



Novo Nordisk' tidligere domicil i Virum, der er ejet af Danica Pension, er i dag forvandlet til et moderne multibrugerhus, der tilbyder lejemål fra 25 til 2.300 kvm. Målgruppe er virksomheder, som gerne vil tilbyde stationsnære, moderne og effektive arbejdspladser til deres medarbejdere.

Domicilejendommen på Hummeltoftevej i Virum, der tidligere husede Novo Nordisk, er et godt eksempel på, hvordan en kreativ modernisering kan give en lokalitet en helt ny identitet og kvalitet.

Ejendommen på Hummeltoftevej er bygget i 1986, men fremstår efter ombygningen som et moderne multibrugerhus med fælles digital-reception, fælles kantine, fitnesscenter samt fælles møderum. Der er tale om gedigen dansk arkitektur, som også giver mulighed for at nyde frokosten i det fri om sommeren. Man kan gå til Sorgenfri Station på 2 minutter, da ejendommen ligger lige overfor stationen. Der er også gode P-forhold med adgang til nedkørsel til Lyngby Omfartsvej 50 m fra bygningen.

Det amerikanske medicinalfirma Bristol-Myers Squibb (BMS) er en af de nye lejere, der om kort tid flytter ind i lokalerne på Hummeltoftevej.

"Vi besigtigede lejemålet 3-4 gange i processen og havde hver gang følelsen af, at ejendommen havde den rigtige pladsfordeling og gode muligheder for vores organisations fremtid", siger Country Manager for BMS i Danmark, Tom Garner.

"Som virksomhed har vi behov for at tiltrække innovative medarbejdere, og der bliver de gode fællesfaciliteter en del af de medarbejdergoder, der følger med at arbejde for os", siger Tom Garner.

Ejendommen er med ombygningen positioneret til at drage fordel af den positive udvikling i Lyngby-Taarbæk Videns- og Universitetsby. Lyngby-Taarbæk har store ambitioner om at gøre kommunen til en levende handels-, videns- og universitetsby.

Vidensby-initiativet har allerede betydet, at Lyngby-Taarbæk Kommune nu er med i den bedste del af landets mest erhvervsvenlige kommuner. I 2010 lå Lyngby-Taarbæk Kommune på en 59. plads, men i år er den rykket frem på en 17. plads i den samlede placering for erhvervsvenlige kommuner i landet.

Af andre nye lejere på Hummeltoftevej kan nævnes Tryghedsgruppen, Delegate, Mercuri International og Motion Picture Licensing Company.

Ejendommen på Hummeltoftevej er ejet at Danica Ejendomme og udlejes af DATEA. Ejendommen fremstår i dag som et top moderne multibrugerhus.

Danica Ejendomme og DATEA har desuden udnyttet muligheden i de mange kvadratmeter på Hummeltoftevej til at åbne et 1.500 kvm. kontorhotel i sit Business Park-koncept, hvor man kan leje kontorer fra 25 kvm., hvor lejerne for en meget rimelig pris kan leje to arbejdspladser og samtidig drage fordel af de mange gode fælles faciliteter på ejendommen.

Pressekontakt

Jesper Kjer
Udlejningschef
  45 26 01 02
Jesper Ahm
Erhvervsmægler

Firma

DATEA
Lyngby Hovedgade 4
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  45 26 01 20

www.datea.dk

Modtag nyheder fra DATEA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.