Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-14   -   Pressemeddelelse

Større tekniske virksomheder går forrest med online markedsføring



Tekniske industrivirksomheder bruger i stigende grad film og fotos til markedsføring, produktlanceringer og virksomhedspræsentationer på de online platforme. Ifølge en rapport udarbejdet af Cisco vil video udgøre 79 % af den samlede trafik på de sociale medier hos forbrugerne i 2018. De industrielle virksomheder tilslutter sig udviklingen.

Produktlanceringer har fået en anden lyd
Behovet for at kombinere foto med film vinder især frem hos internationale tekniske industrivirksomheder, der har indset, at der med enhver produktlancering følger fotografisk storytelling i form af både billeder og filmklip. Det kan være alt fra produkt- og applikationsfilm til korte film, hvor ingeniører fortæller om produktudviklingen og om produktets tilblivelse. Fra Linak A/S, som er blandt de virksomheder, der bruger billeder ved bl.a. produktlanceringer, lyder det:

"Set i lyset af de mange udviklingstimer, der ligger i et nyt produkt, er det vigtigt, at det bliver præsenteret på den bedst mulige måde. Alle vore produkter har en historie at fortælle. - og det gør vi også gennem billeder".

Bjørn Sørensen, Bjørn Fotografisk, der i mange år har arbejdet som professionel fotograf, har fuldt udviklingen hos de tekniske virksomheder og uddyber: "Jeg møder flere og flere tekniske industrivirksomheder, der efterspørger film til deres produktlanceringer og markedsføring generelt. Det er da spændende at se, at industrien er så meget fremme i udviklingen. Men det er også nødvendigt. Markedsføringen kører i et andet gear i dag.

Kommunikationen går hurtigere nu end nogensinde før, og budskaber skal leveres på så kort tid som muligt. Det har de tekniske industrielle virksomheder, i modsætningen af mange andre, indset".

Fotografisk storytelling har erstattet fotografiet.
Bjørn Sørensen har specialiseret sig i det, han kalder "fotografisk storytelling" for tekniske virksomheder til brug på online medier og oplever, at hans industrielle kunder i stigende grad efterspørger video som supplement til stillfotos: "Kunsten er ikke at tage billedet eller lave filmen. Det er ren teknik. Kunsten er at fortælle historien, levere budskabet og skabe den rette oplevelse hos modtageren.

Det kan mange gange gøres meget mere effektivt gennem film end via stillfoto" fortæller Bjørn Sørensen, der betragter udviklingen som nødvendig og yderst relevant. Han fortæller, at hans job som fotograf har udviklet sig markant, fordi genrene fotografi og video er smeltet sammen i et større behov for storytelling i kølvandet af, at online markedsføringen har taget mere over. I dag arbejder Bjørn Fotografisk både med stillbilleder og video til tekniske virksomheders online brug og Bjørn skriver ikke længere fotograf, men visuel historiefortæller på visitkortet.

Pressekontakt

Bjørn Sørensen
Fotograf
  +45 40145958

Firma

Bjørn Fotografisk
Møllegade 5
6310 Broager, Danmark

  +45 40145958
  +45 40145958

bjornfotografisk.dk

Modtag nyheder fra Bjørn Fotografisk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.