17/10-14
-
Pressemeddelelse
Ny og nemmere rekruttering af studiemedarbejdere
Studiejob-danmark.dk er Danmarks første jobportal kun for studiejobs, elever og praktikanter. Portalen har udviklet en række nytænkende værktøjer, så virksomheder kan finde studiemedarbejdere billigt, lokalt og enkelt.
Lokal rekruttering af studiemedarbejdere i alle Danmarks større byer, ikke bare København, Aarhus, Aalborg og Odense. Værktøjer der gør det enkelt og simpelt for virksomheder at screene og få overblik over ansøgere. Og fleksibel og dynamisk mulighed for at slå jobs op i alt fra 1 dag til 3 år - slut med 30 dages bindinger.
Det er blot nogle af de features, der skal gøre Studiejob-danmark.dk til mødestedet mellem virksomheder og studerende, elever og praktikanter. Den nye portal går i luften fredag den 17. oktober, og der ligger et par års udviklingsarbejde forud for premieren.
"Ideen opstod, da The Call Company i 2011 havde svært ved at finde de studerende medarbejdere, vi skulle bruge i Aarhus. Vi skabte et microsite specielt til formålet, og det blev så stor en succes, at vi så muligheden for at bruge vores ideer og erfaringer til glæde for virksomheder over hele landet," fortæller adm. direktør Simon Agger fra The Call Company, der har været med til at sætte den nye portal i søen.
Pinjobs og videorekruttering
Virksomheder kan bruge Studiejob-danmark.dk på flere niveauer: Man kan selv stå for processen, hvor rekrutteringsmodulet gør screeningen let og overskuelig. Eller man kan vælge at få hjælp til kandidatscreening og rekrutteringsproces.
Samtidig bryder portalen med de traditionelle rammer for cv'er, ansøgninger og stillingsopslag, så de nye digitale måder at kommunikere bliver bragt i spil.
Virksomheder kan selvfølgelig stadig skrive et almindeligt stillingsopslag, men nu bliver det for eksempel muligt for at opslå pinjobs, så studerende visuelt kan kigge jobmulighederne igennem. Og når de studerende søger jobs, kan de lægge videoansøgninger op.
"Vi har været bevidste om at skabe en platform, så det er så dynamisk og enkelt at ansøge som muligt, på den måde den enkelte er mest tilpas med. Nogen er skriftligt stærke, andre er mere visuelle. Her har alle mulighed for at vise, hvad de har at tilbyde, i deres egen form," fortæller Simon Agger.
Åbningstilbud: Gratis de første 60 dage For at sparke den nye studieportal godt i gang, så er alt gratis på Studiejob-danmark.dk i de første 60 dage, portalen er åben. Det gælder for både virksomheder og ansøgere.
Pressekontakt
Simon Agger
Adm. direktør
+45 40 45 82 22