Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-14   -   Pressemeddelelse

To millioner fra A.P. Møller Fonden til etablering af simulationscenter på ny skole i Vejle

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens en donation på to millioner kroner til udvikling og indretning af et komplet simulations-pædagogisk center på skolens nye afdeling i Vejle, som forventes taget i brug i august 2015.

Social- og sundhedsskolens direktør Hanne Helleshøj: "Hos Social - og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens er vi meget taknemmelige for, at A. P Møller Fonden har besluttet at støtte vores arbejde omkring etablering af et simulationspædagogisk center på vores nye skole i Vejle. Brugen af simulation i undervisningen er ikke noget nyt i Danmark, men det er derimod den måde, hvorpå vi anvender og tilrettelægger metoden. Vi anvender simulation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor eleverne kan afprøve teori og øve metoder i et sikkert læringsmiljø, før de skal ud i praksis. Vi bruger også vores viden om simulation, når vi efteruddanner medarbejdere i pleje- og sundhedssektoren.
De sidste tre år har vi indsamlet viden om simulation, bl.a. hos samarbejdspartnere i USA, og det betyder, at vi allerede i dag fungerer som foregangsskole på området."

Brugen af simulation som undervisningsmetode støtter klart op omkring en politisk målsætning om bedre og mere søgte erhvervsuddannelser, hvoraf mange - heriblandt Social- og Sundhedsuddannelserne - er vekseluddannelser, hvor det handler om at forberede eleverne bedst mulig til de situationer, de vil opleve i praksis. Dette kan øges ved inddragelse af simulation i undervisningen og samtidig medvirke til fastholdelse af eleverne i uddannelserne.
"Det nye simulationspædagogiske center vil komme mange nuværende og fremtidige elever til gode og sikre at, at vi fortsat kan være på forkant med nye og innovative uddannelsesmetoder. Ambitionen med centeret er også at åbne det op mod det omgivne samfund - eksempelvis uddannelses-, børne- og ungdomsinstitutioner, foreninger og lignende," fortæller Hanne Helleshøj.

Webportal for simulation og bogudgivelse
I 2014-2015 har Social- og Sundhedsskolen også fået bevilget udlodningsmidler fra Undervisningsministeriet til udvikling af en Webportal for simulation til brug for undervisere og elever på skolerne. Portalen har til formål at samle al relevant viden, forskning og undervisningsmateriale inden for simulationsområdet til brug i undervisningen.

I samarbejde med forlaget Munksgaard er Social- og sundhedsskolens direktør Hanne Helleshøj og skoleansvarlig for simulation og internationalisering Hans Henrik Johansen ligeledes hovedforfattere på en bog omhandlende simulation som en ny og innovativ læringsmetode til at opnå en højere grad af praksisnærhed.

Pressekontakt

Pernille Benzon
   79211200
   40242212
Hans-Henrik Johansen
Skoleansvarlig for simulation og internationalisering
  29 63 65 09
Hanne Helleshøj
Direktør
  21 62 94 93

Firma

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens
6. Julivej 67
7000 Fredericia, Danmark

   79211200
   40242212

www.sosufvh.dk

Modtag nyheder fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.