04/11-14
-
Pressemeddelelse
Ny psykoterapeutforening vil bekæmpe illusionen om statslig godkendelse
Vi er desværre vidner til en generel misforståelse af, at den psykoterapeutiske branche er statsligt godkendt, siger forkvinden for Foreningen af Danske Psykoterapeuter.
Mange psykoterapeuter bliver vildledt af deres eget uddannelsessted og egen brancheforening til at kalde sig for statsgodkendte eller tværministerielt godkendt. Er det i orden, at markedet ikke er gennemskueligt, og at mennesker i krise reelt ikke ved, hvad der gemmer sig bag de fine titler og såkaldte godkendelser? spørger Kirsa Dechlis, der er forkvinde for Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP).
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) er en nystartet forening, der tilbyder psykoterapeutfaget en brancheforening, der har fokus på at forbedre forholdene for studerende og psykoterapeuter såvel som brugere af psykoterapi.
FaDP ønsker at være et alternativ til de eksisterende foreninger, og har allerede 8 uddannelser, 59 psykoterapeuter og 61 studerende som medlemmer.
- Det går rigtig stærkt med at få medlemmer, og det er vi glade for, samtidig ser vi det som et "budskab" om, at vores branche reelt ønsker højere personlig faglighed og etik, de har bare ikke vidst hvordan. Jo flere kompetente, gennemsigtige og etisk funderede medlemmer, jo stærkere står vi i forhold til på lang sigt at få godkendt psykoterapeutuddannelserne, siger Kirsa Dechlis.
Pressekontakt
Mette Schmidt-Kallesøe
+45 28 98 88 88
Firma
FaDP
Solgårdsvej 7
3200 Helsinge,
Danmark
28988888
28988888
www.fadp.dk