Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Italiensk skønhedsklinik åbner i Aalborg

Landets første diego dalla palma professional skønhedsklinik åbnede fredag den 7. november midt i Aalborg. Fokusset er på forkælelse og naturlige, dybdegående behandlinger.

Det italienske skønhedskoncept diego dalla palma professional er netop til Danmark. Kosmetologen Camilla Nøhr og massøren Bitten Vendelbjerg Nielsen slog fredag den 7. november dørene op for konceptklinikken diego dalla palma professional på Vesterbro i Aalborg. Her kan kunderne forvente topmoderne italienske behandlinger og produkter.

I den kombinerede klinik og butik udfører Camilla Nøhr kosmetologiske ansigts- og kropsbehandlinger, og massøren Bitten Vendelbjerg Nielsen tilbyder massage kombineret med akupunktur og zoneterapi. Det er også muligt at købe de italienske hudplejeprodukter med hjem. Lokalerne vil desuden blive benyttet til at undervise andre kosmetologer i konceptet diego dalla palma professional. Skønhedsklinikken holder åbent alle hverdage 10-17.30 og lørdage 9-13.

Naturlig skønhedspleje

28-årige Camilla Nøhr, der kommer fra Vodskov, har igennem seks år drevet virksomheden CS Beauty. Nu har hun også fået agenturet på diego dalla palma profesional i Danmark, og med åbningen af klinikken håber hun at gøre andre kosmetologer og potentielle forhandlere opmærksomme på mærkets store potentiale.

- Jeg tror, konceptet har en lys fremtid i Danmark. Der er allerede mere end 1100 klinikker i Italien, og succesen bunder i metoder, der er udviklet igennem mere end 50 års arbejde og forskning. Grundlæggende handler det om at arbejde med kroppen på dens egne præmisser og uden brug af hormoner, forklarer hun og giver et eksempel på en af diego dalla palma professionals behandlingsmetoder:

- På bare 30 dage kan vi hjælpe kvinder med at opnå en markant brystopstramning. Mange kvinder oplever at miste fylde i barmen efter en graviditet eller et vægttab, og her kan vi med vores særlige program genskabe mange af de forsvundne fedtceller i brystet ved hjælp af aktive ingredienser og opstrammende brystmasker.

I klinikkens første uger vil der være en række åbningstilbud. I uge 46 og 47 kan kunderne spare 25 procent på alle behandlinger. Desuden kan man for 199 kroner prøve en detox ansigtsbehandling, og for 399 kroner kan man forkæle sig selv med en helkropsmassage inklusiv ansigts- og hovedbundsmassage. Behandlingerne koster normalt henholdsvis 499 kroner og 699 kroner.

diego dalla palma professional på Vesterbro 46 i Aalborg indrettes i sort og hvidt med italienske designermøbler og er Danmarks første klinik fra det anerkendte mærke. Alle behandlinger og produkter er unikke i Danmark.

Billeder


Pressekontakt

Jesper Kruse
Journalist
  28290535

Firma

Diego dalla palma professional
Vesterbro 46
9000 Aalborg, Danmark

  29 90 29 78


Modtag nyheder fra CS Beauty på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire