30/12-14
-
Pressemeddelelse
Ny mand på genbrugsstationen
Medarbejderne på genbrugsstationerne får hjælp til at vise kunderne vej til containeren til trykimprægneret træ: En rigtig træmand.
- Vi sætter fokus på sorteringen af de forskellige slags træ i de første måneder af 2015, siger driftschef Marcus Müller fra Vestforbrænding. - Det trykimprægnerede træ skal i sin egen container, som den nye "kollega", Træmanden, peger på, hvis kunderne er på vej til at lægge det i containeren til almindeligt træ.
Vestforbrænding arbejder sammen med ejerkommunerne for at få stadig mere affald til genbrug og mindre til forbrænding.
- Derfor startede vi i 2013 en sortering af Træ - produkter af træ, som helt har erstattet Stort brændbart og også en meget stor del af Småt brændbart, siger Marcus Müller. - For nu at holde dén sortering så ren som mulig, hjælper vi borgerne til at holde det trykimprægnerede træ for sig.
Træmanden på genbrugsstationerne er "ansat" i første kvartal af 2015.
Fakta:
- Trykimprægneret træ: Brændes i energiproduktion på et særligt anlæg i Tyskland
- Træ - produkter af træ: Genanvendes i produktion af spånplaner (som senere kan afleveres i samme container og genbruges igen igen)
- Småt brændbart: Brændes i energiproduktion på Vestforbrænding i Glostrup
Pressekontakt
Marcus Müller
Driftschef
44 85 71 99