Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/12-14   -   Pressemeddelelse

Iværksættere får lettere adgang til udenlandske markeder

Selv om Danmark er kåret som Europas mest erhvervsvenlige land, er det for småt når der skal etableres nye firmaer i IT sektoren. Iværksættere skal tænke grænseoverskridende; de skal ud af komfortzonen. The Business Club ved Kruså skal gøre dette lettere.

Iværksætterlysten mangler ikke i Danmark, ifølge Erhvervsstyrelsen er der vækst i nyregistreringer af selskaber, omkring 2000 nye virksomheder hver måned, er næsten på niveau med perioden før krisen startede i 2008.

Iværksætterugen i uge 47 fandt sted i 138 lande, og denne trend er international. 80% af iværksætterne har et positivt syn på fremtiden. Det er indlysende, ellers ville de ikke starte noget nyt op. Og Danmark er da også det land, der ifølge Verdensbanken rangerer på toppen som det mest erhversvenlige land i Europa. Men når det er tale om IT sektoren, hvor den største vækst er, så er det danske marked for
lille. Med den mobile teknologi vi nu har, er det heller ikke længere nogen grund til at iværksættere skal begrænse sig til hjemlandet.

- Det gælder om bogstavelig talt at tænke grænseoverskridende, at komme ud af ens "komfort zone". Hvis din ide er god og skalerbar, så er det bare at komme i gang, siger Erik Gundersen, der selv tog til udlandet som 20 årig og har over 40 år bag sig som iværksætter i flere lande.

For at hjælpe iværksættere med at etablere et nødvendigt netværk, har han med firmaet Obico stiftet The Business Club Dk, en socialøkonomisk virksomhed, som åbner mulighed for at iværksættere kan samarbejde over landegrænserne, udveksle ideer, finde samarbejdspartnere, vejen frem til de større markeder.

- Med The Business Club Dk kan vi tilbyde virtuelt kontor, for at give iværksætteren frihed og fleksibilitet til at arbejde hvor som helst, det være hjemmefra, i et andet land, eller på rejse. For selv om en iværksætter kan klare sig med en computer og en mobiltelefon, er det nødvendigt med et fysisk hjemsted for firmaet, et fast firmadomicil, som kan håndtere post, kundebesøg, telefon m.v.

Denne service er også åben for udenlandske firmaer, som vil ind i Danmark, og vi samarbejder med tilsvarende firmaer i udlandet, dermed er grundlaget lagt for forretningskontakter ud over grænserne. Hvis der viser sig interesse for kontor på delebasis eller en coworking facilitet, er vi parate til at etablere det.

The Business Club holder til ved Kollund, nær den dansk-tyske grænse, med nem adgang til Padborg transport knudepunkt, motorvej, Flensburg og det tyske marked,´og under ledelse af Henrik Boyander, som selv har mangeårig erfaring fra som IT iværksætter i udlandet.

Pressekontakt

Erik Gundersen eller Henrik Boyander
  32188500

Firma

The Business Club v/Obico ApS
Nørrevej 51, Kollund
Kruså, Danmark

  32188500

http://www2.thebusinessclub.dk

Modtag nyheder fra The Business Club på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire