Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-15   -   Pressemeddelelse

Oplev musikken fra den oscar-vindende jazzfilm Whiplash live på The Standard Jazz Club

I samarbejde med United International Pictures præsenterer The Standard Jazz Club fra d. 24. Feb - 15. Marts koncertrækken Whiplash live, som består af koncerter der på forskellig vis har relation til filmens musik og handling.

Den 19. februar har den oscarnomineret amerikanske spillefilm "Whiplash" biografpremiere i Danmark. Filmen udspiller sig i New York og handler om en ung jazz trommeslagers intense passion, drive og higen efter at nå sit mål om at blive til en af de største, og om hans hårde følelsesmæssige kamp med hans psykisk manipulerende og terroriserende mentor. "Whiplash" er nomineret til en oscar for bedste mandlige birolle.

I samarbejde med United International Pictures laver The Standard Jazz Club i perioden 24. februar til 15. marts en koncertrække på The Standard Jazz Club under overskriften WHIPLASH LIVE, bestående af koncerter der på forskellig vis har relation til både filmens musik og handling.
WHIPLASH er instrueret af Damien Chazelle og har J.K Simmons og Miles Teller i hovedrollerne og er en helt igennem original og fængende film der stiller spørgsmålet om hvor langt vi bør gå for at nå vores drømme og på hvilken bekostning for både os selv og andre.

Den unge (24 årige) danske trommeslager Niclas Bardeleben er det tætteste man kommer på en dansk real-life pendant til hovedpersonen Andrew i Whiplash filmen. Han er fast medlem af Niels Lan Doky's trio og det var sidstnævnte der i 2009 opdagede ham og siden da har oplært ham, udfordret ham, skubbet ham frem og ud på dybt vand. Niclas Bardeleben ses som værende en af de mest talentfulde danske jazz-trommeslagere.
Niels Lan Doky og Niclas Bardeleben har således haft - og har fortsat - et mentor/mentee forhold og igangværende forløb, der ligesom mentor/mentee teamet i Whiplash filmen Andrew/Fletcher har til formål at presse det store trommeslager talent til det yderste og udover sine egne grænser. Dog på knap så brutal vis som i filmen!

Desuden har Niels Lan Doky såvel som trioens amerikanske bassist Ira Coleman selv været igennem et musik college i USA, som det Andrew går på i filmen, og har haft mange lignende oplevelser, som dem Andrew oplever i filmen. En del af Coleman og Dokys studiekammerater blev i sin tid rekrutteret af nogle af de mest hårdkogte, terroriserende og tyraniserende orkesterledere - ikke mindst Buddy Rich, Ray Charles og Stan - og Doky og Coleman kan således en masse anekdoter fra det virkelige liv, som svarer fuldstændigt til det som Andrew gennemgår i Whiplash filmen. Det skal dog siges i samme åndedrag, at jazz verdenen generelt er præget først og fremmest af humor, smil, livsglæde, empati og samhørighed, og at den stemning der er mellem leder og menige musikere i Whiplash hører til sjældenhederne - men den eksisterer dog absolut.

Musikken ved disse Whiplash Live koncerter kommer til at have trommerne i fokus og kommer til at være ekstra udfordrende for Niclas Bardeleben, som ved denne lejlighed bliver kastet up på dybt vand og tynd is via nye musikalske udfordringer fra de krævende veteraner; Niels Lan Doky og trioens amerikanske verdensklasse bassist, Ira Coleman, der tidligere har spillet med bl.a. Herbie Hancock, Sting m.fl.

Relevant information

Læs mere omkring koncertrækken:
http://thestandardcph.dk/program/whiplash-live-24-februar-til-15-marts/#.VOrs-cYjp2Y


Billeder


Pressekontakt

Louis Tvede
PR Manager
  +45 31 18 09 14

Firma

Friendly Pr
St. Kongensgade 72
1264 København K, Danmark

  27218294
  27218294


Modtag nyheder fra THE STANDARD på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire