07/09-16
-
Pressemeddelelse
Aarhus Domkirke inviterer til Højskoleformiddage
Aarhus Domkirke invitere atter inden for til den populære foredragsrække Højskoleformiddage. Oplev 10 højaktuelle foredrag over det næste halve års tid, første gang den 22. september.
I løbet af efteråret 2016 og foråret 2017 inviterer Aarhus Domkirke igen inden for til den populære foredragsrække `Højskoleformiddage´. I alt 10 højaktuelle foredrag om blandt andet Europa lige nu, Islam og modernitet og reformationsjubilæet i 2017, præsenteres af anerkendte forskere og eksperter på områderne i Aarhus Domkirkes sognelokaler.
De første to foredrag i rækken har fokus på Europa. Den 22. september kan man møde professor i statskundskab, Marlene Wind, der med sit foredrag giver en tour de force gennem det europæiske samarbejde, som det ser det ud efter den britiske folkeafstemning. Wind vil bl.a. komme med sit bud på spørgsmålene om hvad EU gør ved den tydelige EU-skepsis i Storbritannien og andre lande, om hvad formålet med samarbejdet egentlig var, og hvor vi står nu.
Foredraget følges op den 6. oktober, hvor forfatter Jens Christian Grøndahl fortæller under overskriften Europas Ambassade. Europas Ambassade er et rejse-essay, der gennem møder, indtryk og samtaler forsøger at tage bestik af, hvordan flygtningekrisen påvirker vores forventninger til fremtiden og vores selvforståelse som danskere og europæere.
Alle Højskoleformiddagene er arrangeret af Aarhus Domkirke og foregår fra kl. 9.45 til kl. 12 i Domkirkens hus, Sct. Clemens Gård, Kannikegade 12, 1. Der er gratis adgang for alle og mulighed for at købe kaffe og rundstykker.
Højskoleformiddage 2016/2017
· 22/9-16: Europa - hvad nu? v. professor Marlene Wind
· 6/10-16: Europas Ambassade v. forfatter Jens Christian Grøndahl
· 27/10-16: Islam, modernitet og religiøs reformation v. lektor Jesper Sørensen
· 10/11-16: Tillid som den danske X-faktor? v. professor Gert Tinggaard Svendsen
· 24/11-16: Jeppe Aakjærs digtning v. professor Johs. Nørregaard Frandsen
· 19/1-17: Salmedigteren Jakob Knudsen v. biskop Henrik Wigh-Poulsen
· 2/2-17: Det Sixtinske Kapel i Rom v. fhv. lektor Mogens Nykjær
· 23/2-17: Aarhus Teater - et centralt mødested v. teaterdirektør Trine Holm Thomsen
· 9/3-17: Historier fra Øm Kloster v. museumsinspektør Lene Mollerup
· 23/3-17: Op til reformationsjubilæet v. fhv. professor Jens Holger Schjørring
Pressekontakt
Brian P. Ørnbøl
+45 42 21 55 12