Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-15   -   Pressemeddelelse

Tag med børnene i kirke

Midtbyens Kirker i Aarhus byder på et væld af arrangementer for både børn og unge. Babysalmesang, børnegudstjenester, ungdomsklub og korsang er blot nogle af aktiviteterne i de kommende uger.

En række af aktiviteterne i Midtbyens Kirker henvender sig primært til børn og børnefamilier og har ofte særligt fokus på sang, musik og historiefortælling. Januar måned byder eksempelvis på Babysalmesang for de helt små i Sankt Lukas Kirke og Musikalsk legestue i Sankt Johannes Kirke. For de lidt større, sangglade børn, er der mulighed for korsang i Langenæskirkens Spirekor og Juniorkantori og for de større er der fx konfirmand- og teenklubber med filmforevisning, computerspil og bowling i krypten under Christianskirken.

Ud over de mange musikalske aktiviteter byder kirkerne også på nogle af de smukkeste rum i byen - så der er rigeligt med sanseindtryk hvad enten man er baby, barn, teenager eller voksen.

Man kan finde sin lokale kirke på nettet og følge med i kalender eller nyhedsbreve.

Midtbyens Kirker er en del af Århus Domprovsti, som består af Skt. Lukas Kirke, Skt. Pauls Kirke, Langenæskirken, Skt. Markus Kirke, Skt. Johannes Kirke, Århus Domkirke, Christianskirken, Vor Frue Kirke og Samsø Kirkerne.

Udvalgte aktiviteter:
Mandage - Børnesang fra 6 mdr. til 6 år (forskellige hold). Skt. Lukas Kirke.
Mandage - Spirekoret 1.-3. kl. og Århus Juniorkantori 3.-5. kl. Langenæskirken.
Tirsdage - Lakridspiben Konfirmandklub og L!NK Teenklub. Christianskirken.
15/1 - Fastelavn i sognegården. Vor Frue Kirke.
20/1 - Babysalmesang fra 0 til 6 mdr. Skt. Lukas Kirke.
22 og 29/1 - Musikalsk legestue fra 3 mdr. til 2 år. Skt. Johannes Kirke.
22/1 - Børnegudstjeneste. Skt. Pauls Kirke.

Pressekontakt

Brian P. Ørnbøl
  +45 42 21 55 12

Firma

Århus Domprovsti
Kystvejen 47
8000 Aarhus C, Danmark

  42215512
  42215512

http://provsti.dk/aarhusdomprovsti/

Modtag nyheder fra Århus Domprovsti på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire