14/04-15
-
Pressemeddelelse
Kirken træder i pedalerne
Midtbyens Kirker er blevet ekstra synlige i bybilledet. Aarhus Citybikes holdt kick-off dag på Store Torv i Aarhus den 11. april. Domprovst Poul Henning Bartholin trådte selv i pedalerne til arrangementet.
Sommeren nærmer sig, og Aarhus' bycykler er atter på gaden. Det blev fejret med et stort kick-off arrangement på Store Torv i centrum af Aarhus den 11. april, hvor nogle af de virksomheder, der annoncerer på bycyklerne præsenterede deres cykler og havde infostande.
Én af de nye bycykelannoncører er Århus Domprovsti, der repræsenterer ni sogne og 15 kirker i Aarhus midtby og på Samsø. Det er første gang Århus Domprovsti benytter sig af denne form for markedsføring, og det skal ses som en del af en strategi om at være mere synlige i bybilledet, gøre opmærksom på de mange smukke kirker der findes i byen og de mange ting, der sker i kirkerne.
Kick-off dagen den 11. april begyndte med tale ved Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom, som skød bycykelsæsonen 2015 i gang. Herefter var der optog igennem Aarhus Midtby med Thomad Medom i front, efterfulgt af Aarhus Garden og en lang hale af cirka 60 bycykler. Man kunne blandt mange andre opleve Domprovst Poul Henning Bartholin træde i pedalerne på én af de nye cykler.
Pressekontakt
Brian P. Ørnbøl
+45 42 21 55 12