01/06-15
-
Pressemeddelelse
Flere A-er på vej i det Aarhusianske
Der er flere a-er på vej i det Aarhusianske skriftsprog. Fra og med den 22. maj kan Aarhus Stift og de fire provstier i Aarhus officielt også skrive deres navne med dobbelt-A.
Det skabte store mediebevågenhed og debat, da et flertal i Aarhus byråd tilbage i 2011 besluttede at skiftede bolle-å'et ud med dobbelt-a i byens navn. Nu er der flere a'er på vej i det Aarhusianske.
Kirkeministeriet har, efter anmodning fra de kirkelige parter i Aarhus, per 22. maj officielt godkendt, at både Aarhus Stift og de fire provstier i byen - Aarhus Domprovsti, Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Søndre Provsti - fremover kan stave deres navne med dobbelt-a.
Ansøgningen om navneændringen blev indgivet af biskoppen over Aarhus Stift, Kjeld Holm, tilbage i august 2014 og den nye stavemåde er altså nu officielt godkendt.
Navneskiftet ligger i naturlig forlængelse af byens navneskifte fra 2011, ligesom Aarhus Domsogn allerede i februar 2014, også skiftede å'et ud med a'erne.
Pressekontakt
Brian P. Ørnbøl
+45 42 21 55 12