Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-15   -   Pressemeddelelse

Åben snak om selvmordsforebyggelse

Netværket for selvmordsramte inviterer i samarbejde med Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Aarhus til dialog om selvmordstanker, -forsøg og -forebyggelse. Alle er velkomne den 16. september i Vor Frue Kirke og efterfølgende på KlosterCafeen.

I anledning af WHO's verdensdag for forebyggelse af selvmord den 10. september, arrangerer Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Aarhus i samarbejde med NEFOS - Netværket for selvmordsramte - til en eftermiddag og aften, hvor der sættes fokus på selvmordstanker, -forsøg og -forebyggelse.

Arrangementet foregår den 16. september og eftermiddagen begynder med stiftsgudstjeneste ved korshærspræst Susanne Kolby Rahbek. Gudstjenestens tema er selvmordsforebyggelse og kan høres i Vor Frue Kirke kl. 16.00. Efter gudstjenesten indbydes der fra kl. 17 til 20 til spisning og videre debat om problematikken. Debatdelen foregår på KlosterCafeen tæt på Vor Frue Kirke. Her vil der være et kort oplæg fra leder i NEFOS, Elene Fischer, om at hvordan man italesætter det, der næsten er umuligt at tale om.

Der er gratis adgang til hele arrangementet, som både henvender sig til mennesker der er ramt af selvmordstanker, til pårørende til disse og til pårørende som har oplevet en ven eller et familiemedlem tage sit eget liv. Andre interesserede er også velkomne.

Der serveres gratis sandwich, mens drikkevarer kan købes i cafeen. Tilmelding er ikke nødvendig.

FAKTA:

· Stiftsgudstjeneste og debat om selvmord
· 16. september i Vor Frue Kirke og på Klostercafeen
· Liturg: leder i Kirkens Korshær, Aarhus, Morten Aagaard
· Prædikant: korshærspræst Susanne Kolby Rahbek
· Alle er velkomne
· Gratis adgang

Pressekontakt

Brian P. Ørnbøl
  +45 42 21 55 12

Firma

Århus Domprovsti
Kystvejen 47
8000 Aarhus C, Danmark

  42215512
  42215512

http://provsti.dk/aarhusdomprovsti/

Modtag nyheder fra Århus Domprovsti på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire