Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-16   -   Pressemeddelelse

Kirkekulturen blomstrer i Aarhus

Aarhusianerne valfartede til kirkelige kulturarrangementer i 2015. Koncerter, musikandagter og babysalmesang er blandt de mest populære kirkelige kulturarrangementer.

De fleste kulturinstitutioner ville nok prise sig lykkelige, hvis de kunne præsentere en stigning i billetsalget, som svarer til den Sct. Pauls Kirke i Aarhus har oplevet i 2015. Organist ved kirken, Thomas Kristian Nielsen, melder om en stigning i salget af koncertbilletter på hele 35% i 2015. Men det er ikke kun de kirkelige koncerter, der trækker publikum. I en anden af midtbyens kirker, Skt. Johannes Kirke på Trøjborg, har man måttet oprette ekstra hold til babysalmesang og man har mærket en betydeligt øget tilslutning til kirkens musikalske legestue. Christianskirken på Christiansbjerg arrangerer normalt ikke særligt mange koncerter. Da man for nyligt alligevel havde sat koret Vocal Line på programmet, var koncerten så hurtigt udsolgt, at man i al hast arrangerede en ekstra koncert.

Kirkerne i Aarhus midtby tilbyder i dag et utroligt varieret udbud af kulturelle arrangementer. Ud over eksempelvis koncerter og babysalmesang, kan man jævnligt opleve forfatterforedrag, studiekredse, litteraturklubber, støttearrangementer, spaghettigudstjenester, ungdomsklubber, foredrag om alverdens forskellige emner og meget, meget andet.

Man kan med rette sige, at Aarhus-kirkerne i dag er en af byens helt store kulturudbydere - og nogen vil sikkert stille spørgsmål ved, om dette er kirkens opgave og om de mange arrangementer mon ikke bare har til formål at lokke folk i kirken. Til det siger domprovst Poul Henning Bartholin, at der ikke ligger nogen missionsstrategi bag arrangementerne: "I kirken handler det om at nærme sig, hvad menneskelivet er, og det kan man gøre på mange måder. Det kristne budskab behøver ikke at udtales eksplicit, hver gang folk samles til arrangementer".

I lige så høj grad som det er kirkens opgave, at sprede det kristne budskab, er det også kirkens opgave, at samle mennesker på tværs af sociale og politiske skel og på samme tid vise helt konkret, at man er til stede. At der er et sted, hvor alle er velkomne. Ser man på antallet af gæster til de kulturelle arrangementer i midtbyens kirker, kunne noget tyde på, at behovet og interessen, er der.

Pressekontakt

Brian P. Ørnbøl
  +45 42 21 55 12

Firma

Århus Domprovsti
Kystvejen 47
8000 Aarhus C, Danmark

  42215512
  42215512

http://provsti.dk/aarhusdomprovsti/

Modtag nyheder fra Århus Domprovsti på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire