Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-15   -   Pressemeddelelse

Internet online koncert med guitaristen Finn Olafsson

Mandag den 26. januar kl. 21.00 genudsender det tyske musikselskab Acoustic Music i samarbejde med Musikforlaget Olafssongs en 92 minutter lang koncert med den danske guitarist Finn Olafsson på selskabets internet kanal.

Koncerten, med titlen "Music From North Sealand", er optaget i september 2013 i den historiske og smukke slotskirke på Frederiksborg Slot i Hillerød i Nordsjælland. Musikken er komponeret af Finn Olafsson og stammer hovedsageligt fra Finn Olafssons CD "Music From North Sealand". Udover Finn Olafsson på akustisk guitar medvirker Torsten Olafsson på akustisk bas, tablas og percussion, og Michael Vogelius Larsen, keyboards og percussion.

Finn Olafsson blogger med seerne under koncerten.

Acoustic Music præsenterer hver 14. dag koncerter med akustisk guitarmusik på deres internet koncert kanal. Koncerterne, som er med de allerbedste guitarister i verden, ses af guitarinteresserede såvel fra Tyskland som fra mange forskellige andre lande. Finn Olafssons "Music From North Sealand" koncert, som herhjemme er blevet vist flere gange på DK4, blev første gang sendt som onlinekoncert i juni 2014. Men for alle, som ønsker at gense koncerten, eller som endnu ikke har set koncerten, er her altså en ny mulighed.

Billetter a kun 5,00 Euro kan købes online på acoustic-music.de.


Relevant information

Mere info og billetter til onlinekoncerten
http://www.acoustic-music.de/epages/63090349.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/63090349/Categories/Kat/Onlinekonzerte


Billeder


Pressekontakt

Finn Olafsson
Indehaver
  +45 48 39 22 59
  +45 29 26 34 59
Torsten Olafsson
Konsulent
  +45 49 26 32 12
  +45 40 18 80 46

Firma

Musikforlaget Olafssongs
Pårupvej 44
3230 Græsted, Danmark

  48392259
  29263459

http://www.olafssongs.dk

Modtag nyheder fra Musikforlaget Olafssongs på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire