Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-15   -   Pressemeddelelse

Nyt Finn Olafsson dobbelt-DVD CD sæt



Ved Musikmesse 2015, Frankfurt i Tyskland, præsenterede komponisten og guitaristen Finn Olafsson et enestående nyt dobbelt-DVD CD sæt. Release i Danmark den 7. maj 2015.

Det nye DVD/CD sæt indeholder 12 "˜live i studiet' akustiske guitar videoer skrevet og spillet af Finn Olafsson - akkompagneret af Torsten Olafsson på tablas i to af videoerne. De 12 videoer blev offentliggjort på YouTube måned for måned i 2014. I 7 af de 12 videoer spiller Finn Olafsson helt nye guitarstykker, mens 5 er udgivet tidligere på hans CDer. Finn Olafsson er kendt for at skrive sin guitarmusik i forskellige omstemninger af guitaren, og i disse videoer stemmes guitaren på 5 forskellige måder udover standard guitarstemningen. DVD/CD sættet er også et studie værd for den, som interesserer sig for guitarer, for Finn Olafsson spiller på forskellige unikke C.F. Martin, Kehlet og David W. Musselwhite guitarer fra video til video.

DVD 1 indeholder de 12 videoer i "underholdningsversionerne", som blev offentliggjort på YouTube. DVD 1 indeholder også et 26 minutter langt portræt interview i to versioner: Et dansk, og ét med engelske undertekster. I portræt interviewet fortæller Finn Olafsson om at komponere musik, hans inspirationer, livet med musikken, guitarerne han spiller på - og tiden efter hans datter Marias død i august 2013. Og meget andet. Der er naturligvis også klip fra videoerne.

DVD 2 indeholder de samme 12 akustiske guitarstykker, men i en mere undervisnings- og selvstudievenlig version. På denne DVD vises Finn Olafssons højre og venstre hånd nemlig samtidigt på skærmen i to nærbilleder.

På den inkluderede audio CD," The Audio Tracks", finder man igen de samme 12 "live I studiet" indspilninger i 16 bit CD-kvalitet.

Billeder


Pressekontakt

Finn Olafsson
Indehaver
  +45 48 39 22 59
  +45 29 26 34 59

Firma

Musikforlaget Olafssongs
Pårupvej 44
3230 Græsted, Danmark

  48392259
  29263459

http://www.olafssongs.dk

Modtag nyheder fra Musikforlaget Olafssongs på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire