Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-15   -   Pressemeddelelse

To TV-programmer med guitaristen Finn Olafsson på DK4 i denne uge

Torsdag den 4. juni 2015 kl. 19.00 - 20.10: Finn Olafsson - Live in the Studio. Fredag den 5. juni 2015 kl. 22.40 - 23.10: Guitaristen Finn Olafsson.

Torsdag den 4. juni 2015 kl. 19.00 - 20.10: Finn Olafsson - Live in the Studio:

DK4 programomtale:

"Guitaristen og komponisten Finn Olafsson spiller akustisk guitar live i studiet

Finn Olafsson er internationalt anerkendt for sin stemningsfulde og billedskabende akustiske guitarmusik og sit virtuose guitarspil. I dette koncertprogram spiller han 12 af sine guitarkompositioner. Optagelserne stammer fra guitaristens unikke projekt "Video of the Month 2014", hvor en ny livevideo, måned for måned, blev præsenteret i et helt år.

Finn Olafsson har i en lang årrække sat sit præg på den danske musikscene både som solist, som guitarist i Ache, sammen med Pia Raug, Anders Roland og Tom Frederiksen, og som guitarist for Anne Linnet og mange andre kendte danske kunstnere.

Tilrettelæggelse, foto & redigering: Kim Ingemann Erichsen."

Fredag den 5. juni 2015 kl. 22.40 - 23.10: Guitaristen Finn Olafsson

DK4 programomtale:

"Guitaristen Finn Olafsson er titlen på et portræt af den danske guitarist og komponist Finn Olafsson

Portrættet er produceret i forlængelse af Finn Olafssons unikke "Video of the Month 2014" projekt, de 12 'Live in the Studio' akustiske guitar optagelser med Finn Olafsson, som tidligere er vist på DK4.

I portrættet taler Finn Olafsson om at komponere musik, om sin inspiration, sit liv med musikken, guitarerne han spiller på, tiden efter hans datter Maria Olafssons død i 2013 - og meget andet. Der er naturligvis også masser af Finn Olafssons guitarmusik.

Tilrettelæggelse, manuskript & lyd: Ronnie Bille. Tilrettelæggelse, foto & redigering: Kim Ingemann Erichsen."


Billeder


Pressekontakt

Finn Olafsson
Indehaver
  +45 48 39 22 59
  +45 29 26 34 59

Firma

Musikforlaget Olafssongs
Pårupvej 44
3230 Græsted, Danmark

  48392259
  29263459

http://www.olafssongs.dk

Modtag nyheder fra Musikforlaget Olafssongs på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire