Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-18   -   Pressemeddelelse

Symposium præsenterer designfrihed, højhuse og bæredygtig økonomi med prefab-byggeri



Dansk Arkitektur Center åbner d. 3. oktober 2018 dørene til Prefab Reality Symposium 2018. Temaet er designfrihed, højhuse og bæredygtig økonomi med prefab-byggeri. Building Network og den hollandske betonleverandør BYLDIS står bag symposiet, der afholdes i BLOX i det centrale København.

Symposiet er målrettet skandinaviske bygherrer og arkitekter, der inviteres til at mødes med danske og internationale virksomheder, som videregiver deres spændende erfaringer med højhuse og prefab-byggeri. Under og efter symposiet vil der være rig lejlighed til at komme i personlig dialog med talere og udveksle viden med de øvrige deltagere om de nyeste landvindinger indenfor prefab-byggeri.

Med som oplægsholdere er arkitekt Diederik Dam fra Dam & Partners Architecten, der står bag adskillige ikoniske bygninger i Holland. Diederik Dam fortæller med udgangspunkt i to spændende byggerier, Hourglass i Amsterdam og den højeste bygning i Benelux, Zalmhaven Tower i Rotterdam, om erfaringerne med prefab-byggeri. Og hvordan kvalitet, innovation og et unikt design vækker opsigt og begejstring.

Den hollandske betonleverandør BYLDIS´ repræsentant i Danmark, Han Blom, fortæller om innovative løsninger og ny designfrihed indenfor præfabrikerede betonelementer. Og hvordan det med prefab-byggeelementer er lykkedes BYLDIS på rekordtid at opføre 1750 boliger og 20.000 m2 kontorlandskaber på London City Island, som i dag er et spektakulært vartegn for Londons flodlandskab.

Direktør og leder i Storbritannien for den amerikanske ingeniørgigant Thornton Tomasetti, Les Postawa, demonstrerer, hvordan man kan fremhæve design ved hjælp af simple teknikker og elegante konstruktioner. Thornton Tomasetti er verdenskendt for deres arbejde med design af spektakulære højhuse og skyskrabere. Et af dem er verdens hidtil højeste bygning på over en kilometer, Jeddah Tower, der er under opførelse i Saudi Arabien. Les Postawa fortæller desuden om bæredygtighed og miljømæssige fordele i relation til prefab-byggerier.

Partner og arkitekt Mads Kaltoft fra Schmidt Hammer Lassen Architects, som er en af Skandinaviens mest anerkendte arkitektvirksomheder, kommer og deler ud af erfaringerne med at designe højhuse med præfabrikerede facader. Mads Kaltoft fortæller endvidere om udfordringerne med at tegne det majestætiske Dahlerups Tårn i Carlsbergbyen. Og hvordan Schmidt Hammer Lassen Architects forsøger at opnå bæredygtighedscertificering på opførelsen af et 188 meter højt kontortårn i Warszawa´s finansdistrikt.

Symposiet rundes af med muligheden for at netværke og komme i dialog med dagens talere og deltagere. Herefter bliver der serveret vin, øl og snacks på terrassen i BLOX.


Relevant information

Læs mere om programmet og de enkelte indlæg
http://buildingnetwork.dk/uncategorized-da/byldis-symposium-designfrihed-med-fremtidens-prefab-byggeri/

Læs mere om BYLDIS
http://buildingnetwork.dk/uncategorized-da/hollandske-byldis-skaber-nye-muligheder-for-hoejhusbyggeri-paa-rekordtid/

Læs mere om Building Network
http://buildingnetwork.dk


Billeder


Pressekontakt

Mickey Lund
Direktør i Building Network
  +45 93857575
  +45 93857575
Han Blom
Business Development Manager
  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire