Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-15   -   Pressemeddelelse

Få unik viden om hovedstadens projekter!



Netværket Syd inviterer virksomheder indenfor bygge-, anlægs- og servicebranchen til endnu et spændende arrangement om de mange nuværende og kommende bygge- og anlægsaktiviteter i Storkøbenhavn - denne gang hos Ramirent i Greve.

Med regionens stærkeste netværk i spidsen er der endnu engang lagt op til, at virksomheder indenfor bygge-, anlægs- og servicebranchen kan komme i dialog med - og blive synlige overfor - bygherrer, rådgivere, entreprenører og ejendomsudviklere.

"Netværket Syd's mission er at øge virksomhedernes konkurrencevne og samle stærke hold af regionale og lokale virksomheder, som sammen kan få flere opgaver, når de nuværende og fremtidige bygge-, anlægs- og serviceopgaver bliver udbudt" siger Netværksleder Michael Foltinger.

Arrangementet finder sted hos Ramirent torsdag den 5. februar 2015 kl. 16.30-19.00, og det er også værten, Ramirent Solution, som indleder arrangementet med at fortælle om deres nuværende og kommende projekter i Storkøbenhavn samt give gode råd til, hvordan medlemmerne kan samarbejde om flere totalentrepriser i forbindelse med byggepladsetablering.

Herefter vil projektchef Christian Spang-Thomsen fra Züblin fortælle om deres store anlægsprojekter samt hvilke krav de har til nye samarbejdspartnere og underleverandører, og salgsleder Morten Andersen fra Aarsleff fortæller om deres nuværende og kommende projekter.

Mia Helvig Manghezi fra Lejerbo runder indlæggene af med at give unik viden om deres mange spændende renoveringsprojekter og kommende nybyggerier.

Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel speed dating med de enkelte gæstetalere samt indtagelse af lidt tapas, vin & øl.

Læs mere om arrangementet på www.nsyd.dk eller kontakt Netværksleder Michael Foltinger på 31 16 91 90.

Tilmelding: senest d. 3. februar 2015 via http://bit.ly/1CroHGN

Der er begrænsede antal pladser.

Dato: Torsdag d. 5. februar 2015 kl. 16.30-19.00

Sted: Ramirent, Hundigevej 85, 2670 Greve

Pressekontakt


Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire