Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-15   -   Pressemeddelelse

Bag om Ramirent - meget mere end materieludlejning



Netværket SYD inviterede i samarbejde med netværksmedlem Ramirent de øvrige medlemmer ind bag de blågule facader til en snak om kundeværdi, samarbejde og visioner for fremtiden.

Project Manager hos Ramirent Solution, Bjarne Piilgaard, indledte arrangementet med en medlevende og spændende præsentation af tankerne bag Ramirents planer med Solution: Det handler om at skabe værdi for kunden ved at gå meget mere aktivt ind i deres problemstillinger og finde den helt rigtige løsning - fremfor "bare" at levere et stykke materiel. På den måde træffes de rigtige beslutninger fra starten og ressourcene bliver brugt langt bedre.

Bjarne illustrerede det symbolsk:
"Det kan godt være at kunden starter med at bestille en boremaskine, men hvis vi finder ud af, at det i virkeligheden handler om at få hjælp til at udsmykke en stue på smukkeste vis, kan det jo være, at det er en helt anden løsning, kunden skal tilbydes", siger Bjarne Piilgaard.

Et andet vigtigt budskab fra Bjarne var fortællingen om Ramirents nyligt indgåede samarbejde med tyske Zeppelin Rental om etablering af en joint venture - Fehmarnbelt Solution Services A/S. Heri samles ressourcer og ekspertise fra to af Europas førende leverandører indenfor udlejning, byggepladsetablering- og drift for at kunne betjene tunnelbyggeriet under den kommende Femern Bælt forbindelse.

Projektchef Christian Spang-Thomsen fra Züblin fortalte om deres store anlægsprojekter i Storkøbenhavn, bl.a. Maerskhuset, Cruise terminalen i Nordhavnen samt udvidelse af Køge Bugt motorvej og City Metroringen og lagde vægt på ønsket om langsigtede samarbejder med leverandører.

Afdelingsingeniør Ole Sørensen fra Aarsleff fortalte underholdende og entusiastisk om imponerende projekter lige fra regnvandsbassiner til sporombygningstog i milliardklassen. Med kunder som Banedanmark, Kbh. lufthavn, Nordvand A/S, Biofos, Vordingborg Havn og Vejdirektoratet og projekter i hele landet, har Aarleff markeret sig som én af Danmarks absolut førende entreprenørkoncerner.

Udviklings- og byggechef Mia Helvig Manghezi fra den almene boligorganisation Lejerbo, afsluttede talerækken med en gennemgang af deres mange renoverings- og byggeopgaver. Lejerbo bygger bæredygtigt og har fokus på god arkitektur, rum & liv og tæt tilknytning til byudviklingen. Med over 1500 nybyggede og renoverede boliger om året, skal der bruges mange mandetimer og opfordrede medlemmerne til at holde et godt øje med almene indkøb på almenindkøb.dk

Generelt var budskabet fra alle 4 indbudte indlægsholdere klart: Vi har brug for hjælp fra underleverandører og samarbejdspartnere til at løfte de kommende projekter, og vi har stor vilje til at hjælpe jer med at gøre denne mulighed til virkelighed.

Af efterspurgte ydelser var bl.a. vagtydelser & overvågning, vikarer, porthegn og adgangskontrol, entreprenørydelser, byggepladsveje, gravearbejde, el- og VVS arbejde, ventilation og køl, facadearbejder, asfaltarbejde, hegn og meget andet.

Som mindre virksomhed med ønske om at blive underleverandør til en større koncern kan det syntes uoverskueligt at gennemskue, hvem man skal tale med, men alle indlægsholdere tilbød venligt at hjælpe alle, der måtte være interesseret, i at åbne de rette døre - en unik mulighed og en unik viden for medlemmerne af Netværket SYD.

Ind imellem talerne fik deltagerne mulighed for speed dating, og der blev flittigt udvekslet viden og information mellem bordene ligesom mange benyttede sig af chancen for at stille individuelle spørgsmål til de eftertragtede indlægsholderne. Som prikken over i'et bød Ramirent afslutningsvis på lækker tapas, som blev modtaget med stor begejstring af alle.

Ønskes yderligere oplysninger om Netværket SYD kontakt da venligst netværksleder, Michael Foltinger på tlf. 31 16 91 90

Pressekontakt


Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire