Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-15   -   Pressemeddelelse

Bliv mere synlig på de nuværende og kommende byggerier på Vestsjælland



På Netværket SYD's kommende arrangement bliver omdrejningspunktet de nuværende og kommende bygge-, anlægs- og service opgaver på Vestsjælland - og en varsling om nye digitale tider inden for bygge- og anlægsbranchen.

Ligesom tidligere arrangementer hos Netværket SYD har budt på mange spændende indlæg om nogle af Danmarks største og mest betydningsfulde entrepriser, vil der også denne gang blive unik viden at hente for aftenens deltagere.

Holbæk kommunes Plan og Byg indleder arrangementet med at give unik viden om tidsplan og udbud af Holbæk svømmehal, idræts- og sundhedscenter - et OPP-projekt til 275 millioner.

Herefter vil Odsherred Kommune fortælle lidt om tidsplanen for Højby Idræts og Kultur Center, Borren, som skal blive det nye 3.500 m2 samlingssted for byen og vil indeholde sportsbaner, café, bibliotek, skydning, orangeri og billiard. Det bliver BBP Arkitekter A/S, København med Orbicon som ingeniører, der bliver Odsherred Kommunes bygherrerådgiver for opførelsen af en ny hal i Højby.

"Vi ser nu frem til en fortsat god proces med høj grad af brugerinddragelse, således byggeriet vil kunne gå i gang næste forår, formentlig i maj 2016 og være færdig året efter til maj-juni 2017" udtalte borgmester Thomas Adelskov i februar.

Vestsjælland Almene Boligselskab deler ud af unik information om deres kommende nybyggeri, modernisering og energirenovering af 16 boligafdelinger fordelt på flere kommuner.

Schou Birkendorf arkitekter giver gode råd om den kommende digitalisering og 3D Bygnings Informations Modeller (BIM), som leverandører i byggeriet i fremtiden forventes at skulle kunne håndtere.

"Der er varslet om nye digitale tider inden for bygge- og anlægsbranchen", udtaler den lokale Holbækvirksomhed.

Arrangementet rundes af med Daurehøj Erhvervsbyg, som netop er blevet udvalgt til at stå for BoligKorsørs renovering af 243 boliger med en entreprisesum på 149 millioner samt et 2.800 m² stort voksenuddannelsescenter for VUC & HF Vestegnen i Rødovre til 43,6 millioner.

"Vi glæder os til at møde en masse nye underleverandører, som vi kan indhente tilbud fra og efterfølgende skrive kontrakter med", siger direktør Birger Daurehøj.

Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel dialog med de enkelte gæstetalere.

Der er begrænsede antal pladser, så tilmeld dig.

Pressekontakt


Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire