Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-15   -   Pressemeddelelse

Nye bygge- og anlægsprojekter præsenteret på velbesøgt netværksmøde på Bandholm Hotel



Torsdag d. 10. september 2015 var oplægsholdere fra bl.a. Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk mødt op på Bandholm Hotel for at fortælle medlemmer i Netværket SYD om nuværende og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Arrangementet var en stor succes.

Smukke Bandholm Hotel på Lolland skabte de perfekte rammer, da repræsentanter fra Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk forleden mødtes med knap et halvt hundrede forventningsfulde medlemmer fra Netværket SYD, som var kørt i egen bil eller med fællesbus fra Køge for at komme ned og høre om de nyeste bygge- og anlægsprojekter.

Dagen blev åbnet med en lækker buffet med lokalinspirerede retter, hvor oplægsholdere og deltagere fik mulighed for at hilse på hinanden over frokostbordene. Herefter fortsatte arrangementet i Bandholms flotte konferencelokale, hvor hoteldirektør Joseph Kristiansen og Mickey Lund fra Netværket SYD bød velkommen.

Første oplægsholder på podiet var havnechef Jørgen Buhl fra Lolland Erhvervshavne. Jørgen Buhl gav et spændende indblik i de vækst- og investeringsmuligheder, som større infrastrukturprojekter som bl.a. Ringsted-Femern Banen skaber i lokalområdet og i særlig grad for lokale havne som Rødby Trafikhavn og Nakskov Havn.

Søren Nørmølle fra LE34 overtog herefter mikrofonen og præsenterede den nyeste viden om, hvordan man som virksomhed kan spare en masse tid og penge ved at bruge droner med kameraer og GPS i forbindelse med planlægnings-, udførelses- og beslutningsprocesser indenfor landmåling.

Jens C. Hygebjerg fra Energinet.dk afsluttede første oplægsrunde ved at fortælle, hvordan energisystemet i Europa er i en historisk omstillingsfase. Danmark ligger helt i front og skal de kommende år opføre en række havvindmølleparker bl.a. Krigers Flak, der skal stå færdig før 2022. Energinet.dk køber årligt for 3 mia. kroner produkt- og tjenesteydelser, og Jens Hygebjerg afsluttede et spændende oplæg med at gennemgå de kommende udbud.

Efter de tre første oplægsholdere var der traditionen tro speed dating og netværksdannelse, hvor deltagerne kunne stille spørgsmål til og tale personligt med oplægsholderne og netværke med hinanden.

Ulrik Larsen fra Vejdirektoratet indledte anden oplægsrunde med at informere om direktoratets nuværende og fremtidige projekter, herunder den nye fjordforbindelse ved Frederikssund. Et andet stort aktuelt byggeprojekt er opførelsen af den nye fire kilometer lange Storstrømsbro til 4.2 mia. kroner samt nedrivningen af den eksisterende. Ulrik Larsen anbefalede Netværket SYD's medlemmer at gå ind på leverandørportalen på Vejdirektoratets hjemmeside, hvor man finder alle oplysninger om aktuelle og kommende udbud.

Jens Ole Kaslund fra Banedanmark var dagens sidste oplægsholder. Efter en kort historisk gennemgang af beslutningsprocessen omkring opførelsen af den fremtidige Ringsted-Femern Banen gennemgik Jens Ole Kaslund de entrepriser, aktiviteter og projekter, der er mellem København og Femern Bælt på jernbanen, og hvor Netværkets SYD´s medlemmer kan byde ind som underentreprenører.

Et spændende og udbytterigt netværksarrangement blev rundet af med endnu en speed dating og spørgsmål til oplægsholderne. Mickey Lund fra Netværket SYD takkede de fremmødte deltagere for at være med til at skabe endnu et succesfuldt arrangement. En enkelt deltager, Ib Jørgensen fra Varig Teknik.

Oplægsholder Jens Hygebjerg fra Energinet.dk udtalte straks efter arrangementet
-Jeg er positiv overrasket over, hvor mange mennesker, der er mødt op, og hvor velorganiseret og tilrettelagt arrangementet er forløbet. For Energinet.dk er det en oplagt mulighed at komme og møde og tale med potentielle leverandører og fortælle om Energinet.dk´s projekter, og hvad det kunne kaste af sig af arbejde her i området. Så det er bestemt ikke sidste gang, at vi deltager på et af Netværk SYD´s møder.

Medlem i Netværket SYD, Kirsten Nielsen fra Erhvervsakademiet Sjælland, var også meget tilfreds med dagens netværksmøde.
- Det har været virkelig spændende, og vi har fået et godt indblik i, hvad det er for nogle aktiviteter, der sker i vores lokalområde, og som vi skal have øje for inden for de næste år i forhold til at tilpasse vores uddannelser og kursustilbud til de lokale aktører. Jeg oplever også, at arrangementet er forløbet super professionelt, og det er rigtig godt, at der er en styret og organiseret netværksdel efter oplægsholderne, hvor man kommer til at tale med de andre deltagere.

Pressekontakt

Mickey Lund
Direktør i Building Network
  +45 93857575
  +45 93857575

Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire