Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-15   -   Pressemeddelelse

Bliv klogere på den nye udbudslov



Vil du have del i de offentlige udbud, men mangler du viden om hvordan? Så deltag og få svar på dine spørgsmål, når Netværket SYD, Stevns Erhvervsråd, Køge Erhvervsservice og Holbæk Erhvervsforum afholder workshop om den nye udbudslov 22. september 2015.

EU har i 2014 vedtaget nye udbudsdirektiver, som træder i kraft senest april 2016. Den nye udbudslov kan få betydning for måden, som udbud gennemføres på. Derfor er det interessant for lokale og regionale virksomheder at blive klogere på de ændringer og regler, som den udbudslov får af praktisk betydning. Niels Nielsen fra Holbæk Erhvervsforum udtaler:

"- I disse år, hvor de danske kommuner og staten sender stadigt flere opgaver og ydelser i udbud er det vigtigt, at de lokale virksomheder får kendskab til de nyeste opdateringer af udbudsloven. På workshoppen den 22. september får virksomhederne en optimal mulighed for at høre, hvad den nye udbudslov betyder for deres virksomhed".

På workshoppen gennemgår specialist i offentlige udbud, Steen Jensen, hvilke nye muligheder den nye udbudslov medfører for lokale og regionale virksomheder. Steen Jensen glæder sig til at give deltagerne et grundigt indblik i den nye udbudslov, så de kan føle sig godt klædt på i udbudsprocesserne, når loven træder i kraft:

- Jeg håber, at de små og mellemstore virksomheder med denne workshop får øjnene op for, at det ikke er så kompliceret at byde på udbud, og at de finder ud af, hvordan de skal blive bedre til at handle med det offentlige, siger Steen Jensen.

Steen Jensen har siden 2006 arbejdet for EU - Kommissionen med EU udbudsretlige opgaver rundt om i hele EU. Opgaverne er udarbejdelse af udbudsretlige håndbøger (udbud i praksis), træning og uddannelse af offentlige indkøbere og virksomheder. Siden 2007 har der løbende været opgaver for OECD, USAID, FN og Den Sydkoreanske Regering, hvor opgaven har været at træne og undervise Sydkoreanske virksomheder i tilgangen til EU og FN udbud på globalt niveau.

Pressekontakt

Mickey Lund
Direktør i Building Network
  +45 93857575
  +45 93857575

Firma

Byldis
Bloxhub, Bryghuspladsen 8
1473 København, Danmark

  +31 (0)6 15 34 89 36
  +31 (0)6 15 34 89 36

www.byldis.com

Modtag nyheder fra Byldis på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire