16/01-15
-
Pressemeddelelse
Ny klimateknologi i Aahus
Miljøminister Kirsten Brosbøl drøfter ny klimaløsning med Unisense Environment mandag den 19. januar kl. 14:15.
Miljøminister Kirsten Brosbøl drøfter ny klimaløsning med Unisense Environment mandag.
Unisense Environment har med udviklingen af et nyt unikt målesystem skabt en løsning, hvorved det bliver muligt at reducere klimapåvirkningen fra spildevandsrensning markant. Systemet kan måle og reducere frigivelsen af lattergas. Dette er en meget kraftig klimagas og et uønsket sideprodukt ved spildevandsrensning. Lattergas kan udgøre helt op til 90 % af klimapåvirkningen fra det enkelte spildevandsanlæg, men hidtil har det været vanskeligt at gøre noget ved denne udledning, da egnede målesystemer har manglet.
Det nye system har været testet gennem det seneste år på en række renseanlæg i ind- og udland, og de første erfaringer tyder på, at udledningen af lattergas som minimum kan halveres. Dette kan ske til en konkurrencedygtig omkostning på 75-150 kr/ton CO2-ækvivalent.
I den kommende periode skal målesystemet medvirke til at gøre spildevandsrensningen i Aarhus endnu grønnere. Marselisborg renseanlæg er kendt for at producere mere energi end det forbruger, men det bliver nu også det første anlæg i verden, hvor man aktivt vil inddrage lattergasudledningen i styringen af anlægget. Herved kan man sikre ikke kun et energineutral anlæg, men også et reelt klimaneutralt anlæg. Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Vand og DHI, og støttes af VTU-Fonden.
Unisense Environment er nu ved at udbrede salget af målesystemet til innovative anlæg i Danmark og udlandet - anlæg som ikke kun er tilfredse med at udlede renset spildevand, men også ønsker at gøre det med en minimal påvirkning på klimaet.
Mandag besøger Miljøministeren Unisense Environment for at drøfte anvendelsen af den nye mulighed, samt hvorledes innovation indenfor miljøteknologi kan være med til at skabe nye arbejdspladser i Danmark.
Relevant information
Pressekontakt
Mikkel Barker
24698121
24698121
Kjær Andreasen
CEO Unisense Environment
30593040